22 juni

På jagt efter flere tips om motorhomeferie

Netop nu er min motorhome blog på stand by, da jeg er på motorhomeferie i Canada. Håber til august at kunne vende tilbage med flere tips om ferie i motorhome og informationer om campingpladser.

Bl.a. planlægger jeg følgende indlæg og der vil helt sikkert følge flere...

Gode ting at have med på ferie i motorhome i Canada og USA.
Generelt om camping i British Columbias provinsparker.
West Bay Marina campingpladsen i Victoria, British Columbia.
Fordele ved et motorhomes med slide out og markise.
Green Point campingpladsen i Pacific Rim nationalparken ved Tofino, Vancouver Island.
3 generationer på tur. Erfaringer og fordele.

God sommerferie.

Hilsen fra Canada
Arne

29 maj

Foredrag: Ferie i motorhome i Canada og USA

Sæsonen 2008/09 med foredrag om ferie i motorhome i Canada og USA er slut, men vi har allerede nu de første foredrag i næste sæson 2009/10 klar. Det bliver i september og det sker i København og Århus.

Kom og hør om fordelene ved ferie i motorhome. I september har vi også super gode priser, hvis du bestiller i efteråret og skal afsted i 2010.

Klik her og se mere om foredragene på MyPlanets hjemmeside.

26 maj

Tilbud på leje af motorhome i Canada og USA

Solferie i Florida eller Californien eller tag til vinter-OL i Vancouver/Whistler og bo billigt i motorhome.

Netop nu er priserne frem til 31. marts 2010 på leje af motorhome i Canada og USA kommet. Det er muligt at leje et motorhome i eksempelvis Florida i januar, februar eller marts fra kr. 500 pr. døgn. Derudover kører MyPlanet netop nu en serie vintertilbud som giver ekstra meget motorhome for pengene, hvis I skal rejse efter 1. november 2009.

Vælg mellem nedenstående supertilbud på leje af motorhome i Canada og USA.

Dobbelt op - to for en
Lej et motorhome i mindst 14 dage og få op til 14 dage gratis. Lejer du mellem 15 og 28 dage, betaler du kun for de første 14 dage. Op til 28 dages leje af motorhome fra kr. 7.000. Det bliver ikke billigere for en solferie i Florida.

Miles-pakker
Køb mindst to Miles-pakker á 500 miles (800 km) og få dobbelt så mange miles/km.

Ingen envejsleje
Vil du begynde turen i motorhome i en by og slutte i en anden, kan du ved dette tilbud spare gebyret for envejsleje - op til $750.

Gratis campingudstyr til motorhomet
Få gratis køkken (bestik, tallerkner, potter, pander, etc.) og personligt (pude, vattæppe, linned, håndklæde, etc.) udstyr til motorhomet og det antal personer I rejser.

Klik ind på MyPlanets hjemmeside og se mere om vintertilbudene.

21 april

FILM: Motorhomerejsen med Robin Williams

Sommerferien nærmer sig. Er valget i år faldet på en rejse til Canada eller USA og på ferie i motorhome, så er der en god måde at varme op til ferien på. I 2006 udkom i USA filmen RV med Robin Williams i hovedrollen og Jeff Daniels i en birolle.

RV betyder recreational vehicle og bruges af amerikanerne om det vi kender som motorhome og autocamper. I England kom filmen til at hedde RV - Runaway Vacation - og det var en ferie i motorhome i USA som løb løbsk.

Robin Williams spiller den stressede forretningsmand, Bob Munro, der har lovet familien at de skal på ferie til Hawaii, men så kommer Bob's chef med en ny opgave. Planerne bliver ændret. Nu står den på ferie i motorhome i de amerikanske Rocky Mountains.

Alt hvad der kan gå galt på en rejse i motorhome går galt for Robin Williams. Halvanden time i forudsigeligt, men ganske underholdende selskab med Robin Williams på rejse i motorhome gennem USA.

Motorhomerejsen gennem USA - Se filmens trailer


Klik her og se mere om RV filmen på den officielle hjemmeside.

13 april

Campingplads i provinsparker i British Columbia

Går turen til det vestlige Canada i motorhome, så har det for sommeren 2009 siden 1. april været muligt at reservere campingpladser i udvalgte provinsparker i British Columbia.

Provinsparker i British Columbia
British Columbia’s parker er anerkendt internationalt for deres unikke natur og prisbillige campingpladser. Brug dem. Hvert år besøges campingpladserne af næsten 3 mio. campister. For at sikre en plads i højsæsonen (fra sidste weekend i juni til midt august) kan det være en god ide at bestille en plads hjemmefra.

Reservations servicegebyr
Der er et servicegebyr på $6.30 pr. reservation pr. plads pr. nat for at bestille pladserne online. Gebyrerne refunderes ikke ved annulering.
En overnatning i provinsparkerne i British Columbia koster mellem $10.00 til $22.00 pr. nat pr. plads.


Pladserne kan bestille på Discover Camping i British Columbia.

BC Parks pladser kan reserveres op til 3 måneder før. Der er i British Columbia 600 provinsparker. Ikke alle parker har campingpladser og ikke alle campingpladser kan bestilles online. 67 campingpladser deltager i online programmet.

I BC Parks guiden (pdf fil på 1,15 MB) er det muligt at finde regler for bestilling og se hvilke pladser der kan bestilles.

Campingpladser i British Columbias provinsparker som er med i 2009 online programmet
Klik på kortet for at forstørre det og se hvilke provinsparkers camingpladser der kan bestilles online.

08 april

Camping: KOA Circus Circus, Las Vegas, NV

Las Vegas er alt det modsatte af de smukke rolige harmoniske vestlige amerikanske nationalparker. Las Vegas er menneskeskabt, strømforbrugende, 24/7 aktiviteter og uanede muligheder for at spille, men også en nødvendig kontrast på en tur til det vestlige USA. Faktisk er det kun 10% af de besøgende i Las Vegas der komme til spillebyen for at spille.

Efter nogle dage i naturen er det rart at komme til Las Vegas, men efter kort tid i spillets by går mine tanker tilbage i retning af naturen. Efter 24 timer i Las Vegas længes jeg tilbage til Grand Canyon, Zion, Bryce og alle de storslåede naturområder. Specielt det sydlige Utah har så meget at byde på.

Kasinoet Circus Circus.

I Las Vegas er den perfekt campingplads KOA Circus Circus. I løbet af fem minutter kan man gå fra campingpladsen til den behagelige air condition luft på kasinoet Circus Circus og indenfor i verdens største indendørs tivoli.

Vores plads på KOA Circus Circus. Ikke så charmerende, men tæt ved The Strip og Circus Circus klovneskiltet.

KOA Circus Circus, Las Vegas.

KOA Circus Circus campingpladsen er langt fra en almindelig campingplads. Der er tale om en asfalteret parkeringplads, men ligger tilgengældt så centralt som det kan lade sig gøre i Las Vegas. Pladsen er nabo til kasinoet Circus Circus og der er kun få hundrede meter til The Strip, Las Vegas Blvd South, som er hovedgaden i Las Vegas.

KOA Circus Circus.

Campingpladsen KOA Circus Circus har alle nødvendige faciliteter: el, vand, afløb, swimmingpool, hot tub, mulighed for påfyldning af gas/propane, gratis trådløs wi-fi, lille købmandsbutik og fælles opholdsstue.

En overnatning koster fra $30 til $60.


Vis stort kort

Maps Google / GPS koordinater på KOA Circus Circus
36.140487, -115.163662 / +36° 8' 25.75", -115° 9' 49.18"

29 marts

Camping: Silverwood Lake, Los Angeles

I udkanten af stor-Los Angeles ligger Silverwood Lake State Recreation Area. Tæt ved i Californien betyder 125 km til centrum af Los Angeles og 1,5 times kørsel. Silverwood Lake SRA-parken ligger ved highway 138, 17 km øst for Interstate 15 eller 30 km nord for San Bernardino via highway 18 og highway 138.

Highway 138 fører til Silverwood Lake State Recreation Area.

Silverwood Lake blev til virkelighed, da Cedar Springs dæmningen blev bygget. Silverwood Lake søen ligger 1.100 meter over havet og er et vandreservoir for storbyen Los Angeles. Parken omkring søen har vandrestier og der er sandstrande og picnicområder.


Silverwood Lake State Recreation Area har båderampe, picnicområde med grill og sani-dump. Ved søen er der en butik, telefon og et lille besøgscenter. De godt 100 pladser på campingpladsen har bord/bænk og bålsteder. Der er fælles faciliteter med skylletoiletter og brusere.
En overnatning koster 20$.

Silverwood Lake SRA.

Silverwood Lake SRA-campingpladsen.



Vis stort kort

Google / GPS koordinater på Silverwood Lake SRA
34.287769, -117.354777‎ / +34° 17' 15.97", -117° 21' 17.20"

14 marts

Hvor langt skal I køre?

Miles efter miles. Kilometer efter kilometer. Masser af asfalt under hjulene og landskaberne glider forbi. Fra radioen flyder blid countrymusik med Garth Brooks og fylder bil-delen og bo-delen i motorhomet. Masser af familiesnak og godt humør. Den halv liter store kaffekop er fyldt og står i holderen. Det er ferie, men det hele opleves gennem forruden. Er det den rigtige måde at holde ferie i autocamper/motorhome i Canada og USA?

Motorveje, landeveje og biveje. Er det sådan Canada og USA skal opleves. Nej. Ikke hvis I vælger at køre motorhome.

De vigtigste argumenter for at vælge en ferie i motorhome er
• For at bruge faciliteterne om bord.
• For at køre få kilometer.
• For at have tid til naturen.
• For at have tid til livet på campingpladserne.

Hvor langt skal I køre?
Jeg plejede tidligere at anbefale folk at køre mellem 150 til 250 km i snit om dagen. Hellere det første end det sidste. Det bliver hurtigt til mange kilometer på en tur gennem canada og USA.

4.000 kilometer på 20 dage lyder ikke af meget og burde kunne fungere. Det er ”bare” 200 km i snit om dagen. Udfordringen består i at 10 af de 20 dage er det oplevelser der står på programmet. De dage skal der slet ikke køres. Så bliver det 4.000 km på 10 dage eller 400 km om dagen – det er for meget.

I dag er min anbefaling 100 til 200 kilometer i snit om dagen. Jeg er godt klar over at det for mange vil være svært at holde sig til ”kun” 100 km i snit om dagen. Det er første og måske eneste gang at de besøger Canada eller USA og vil gerne nå så meget som muligt. En faldgrube som er nem at falde i.

Det er vigtigt at prioritere og så bruge de redskaber som internettet tilbyder. Maps.google.com er et super værktøj til at udregne afstande og køretider. Regn altid med at I kører 20% mere end den direkte rute mellem A og B.

Den sværeste øvelse
Vigtigt at vælge fra. Det er den sværeste, men vigtigste opgave før en ferie. Det giver en bedre oplevelse, bedre indsigt og helt klart en bedre ferie.

Se mere om kør-selv-forslag i USAMyPlanets hjemmeside.

Se mere om kør-selv-forslag i CanadaMyPlanets hjemmeside.

08 marts

Camping: Malibu Creek State Park, Californien

Tæt ved Los Angeles, men dybt inde i Santa Monica Mountains ligger en statsparks, der gemmer på en ganske udmærket campingplads. 40 km nordvest fra centrum af Los Angeles ligger Malibu Creek State Park. Parken nås nemt fra Highway 101. Der er kun seks km via Las Virgenes/Malibu Canyon Road. Det er også muligt at køre via Canyon Road fra Malibu (Highway 1 / Pacific Coast Highway) og nå til statsparken.

Er vi i Korea, Mexico eller på en fremmed planet? Området ved Malibu Creek State Park var i en årrække ejet af 20th Century Fox Studios, der brugte landskaberne som kulisse til filmoptagelser. M*A*S*H og Abernes Planet er optaget her.

Vi havde plads 40 på campingpladsen i Malibi Creek State Park. Der var skylletoiletter og brus. En overnatning kostede $32.

Den dag i slutningen af juli, hvor vi overnattede på campingpladsen var der udsolgt kl. 18.00. Det er muligt på www.reserveamerica.com at reservere en plads.
Malibu Creek State Park.


Vis stort kort

Maps Google GPS koordinater på Malibu Creek State Park, Californien
34.094632, -118.712275 +34° 5' 40.68", -118° 42' 44.19"