lørdag den 28. februar 2009

Camping: William A. Switzer PP, AB

De canadiske Rocky Mountains er smukke og tiltrækker mange besøgende. De populære parker er Banff, Jasper og Yoho nationalparkerne, men der findes gode alternativer som giver lige så flot udsigt til bjergtoppe og rolige steder, hvor naturen kan nydes plus udforskes på kilometervis af vandrestier.
Gregg Lake i William A. Switzer Provincial Park.

Gregg Lake.

Den lille sandstrand ved Gregg Lake.

William A. Switzer Provincial Park er øst for Jasper National Park og nås nemt fra highway 16 via highway 40. Provinsparken ligger nord for byen Hinton, 90 km nordøst for Jasper by og 300 km vest for Edmonton. William A. Switzer Provincial Park ligger i fodbjergene til Rocky Mountains.

Provinsparken har fem campingpladser med tilsammen 200 pladser: Gregg Lake, Cache, Halfway, Graveyard og Jarvis Lake. Det koster mellem $16 og $25 afhængig af plads, faciliteter og service. Pladserne er normalt åbne fra maj til september. Der er 25 km vandrestier i parken.

Plads L-Lakeside 144 ved Gregg Lake-campingpladsen.


Legepladsen mellem Gregg Lake-søen og Gregg Lake-campingpladsen.

Den største af de fem campingpladser, Greg Lake, har 124 pladser med bålsteder, hvoraf 40 har elektricitet. Ved Gregg Lake er der skylletoiletter, brusere, båderampe, legeplads og sani-dump.
William A. Switzer provinsparken i Alberta.


Vis stort kort
Maps Google / GPS koordinater på William A. Switzer Provincial Park
53.508876, -117.799530 / +53° 30' 31.95", -117° 47' 58.31"

Anbefalede campingpladser i Alberta

Cruise Canadas personale i Calgary og Vancouver har samlet en liste over deres foretrukne campingpladser i den canadiske provins Alberta.

På vej mod bjergene og få km fra centrum af Calgary ligger Calgary West Campground www.calgarycampground.com

I den nordøstlige del af Calgary findes Mountain View Farm Campground www.calgarycamping.com

Øst for Rocky Mountains og øst for Canmore by ligger Bow Valley Parks syv smukke campingpladser www.bowvalleycampgrounds.com

To timers kørsel sydvest for Calgary og som en del af Rocky Mountains ligger det ofte oversete Kananaskis-område. Her finder vi Mount Kid RV-campingpladsen www.mountkiddrv.com

På prærien to timers kørsel øst for Calgary ligger Dinosaur Provincial Park http://tpr.alberta.ca/parks/dinosaur

40 km sydøst for Red Deer ligger Pine Lake Leisure Club www.leisurecampgrounds.com

Flere af pladserne er af høj standard, med god belligenhed, ofte ved vand og med mange faciliteter. Tjek hjemmesiderne og se om de nævnte campingpladser kunne være en mulighed, når turen går til Alberta – den canadiske provins der binder prærie og bjergene sammen.

torsdag den 26. februar 2009

Anbefalede campingpladser i British Columbia

Cruise Canadas personale i Calgary og Vancouver har samlet en liste over deres foretrukne campingpladser i British Columbia.

Vancouver Island, British Columbia
Midtvejs mellem Scwartz Bay og Victoria finder vi Oceanside RV Park www.oceansideresortrv.com
I Victoria er en farvorit Westbay Marine Village www.westbay.bc.ca
Fort Victoria RV Park ligger ni km fra Down Town Victoria www.fortvictoria.ca
Lige syd for Nanaimo finder vi Living Forest Oceanside Campground www.livingforest.com
Nord for Parksville ligger Qualicum Bay Resort www.resortbc.com

Vancouver Coast & Mountains
Ved Fraser River og Langley i Fraser Valley øst for Vancouver ligger Fort Camping www.fortcamping.com
I Vancouver-forstaden Burnaby finder du Burnaby Cariboo RV Resort www.bcrv.com
ord for Vancouver på vej til Whisler ligger byen Squamish og Paradise Valley Campground www.paradisevalleycampground.net
Et par km nord for Whistler ligger Riverside RV Resort & Campground www.whistlercamping.com

Thompson Okanagan regionen i det indre British Columbia
Ved Osoyoos Lake og tæt ved Highway 3 ligger Nk'mip (Inkameep) Campground & RV Park www.campingosoyoos.com/
Ved Christina Lake i nærheden af Grand Forks i det sydlige BC og ikke langt fra Highway 3 ligger Cascade Cove RV Park & Campground www.christinalake.com/cascadecove/
Mellem Salmon Arm og Vernon ligger Enderby og Mabel Lake Resort & Golf & Airpark www.mabellakeresort.com
Ved byen Oliver og tæt ved Highway 3 finder vi The Lakeside Resort www.lakeside.bc.ca

Der er tale om private campingpladser. De fleste pladser er af meget høj standard, med god belligenhed, ofte ved vand og med mange faciliteter. Tjek deres hjemmeside og se om de nævnte campingpladser kunne være et godt supplement til ovenatning i provinsparkerne.

torsdag den 19. februar 2009

Camping: Wasa Lake PP, British Columbia

Femstjernet camping. Sø, strand, sand og sikkert. Det bliver ikke meget bedre. Siden 1950'erne har Wasa Lake Provincial Park i Kootenay i det østlige British Columbia tiltrukket besøgende. Ferskvandssøens varme vand og bjergenes berigende luft har gjort parken til et udsøgt udflugtsmål for familier fra det vestlige Canada.

Wasa Lake Provincial Park, British Columbia.

300 meter fra søen ligger campingpladsen der har 104 pladser, hvoraf de 55 kan reserveres i forvejen. Tjek med www.discovercamping.ca

Indkørslen til Wasa Lake Provincial Park.

Vi boede på plads 22 på Wasa Lake Provincial Park.

Alle pladser har bålsted. Der er sani-dump ved campingpladsen og en adventure legeplads ved picnic-området ved søen.
En overnatning koster $19 og sani-dump $2.

Campingpladsen.


Vis stort kort

Maps Google / GPS koordinater på campingpladsen ved Wasa Lake.
49.781416, -115.729423 +49° 46' 53.10", -115° 43' 45.92"

onsdag den 18. februar 2009

Campingpladser i Banff National Park

Kronjuvelen blandt de canadiske Rocky Mountains bjergparker er Banff National Park, der blev erklæret som nationalpark i 1885. Banff er den tredje nationalpark i verden efter Yellowstone National Park i USA og Royal National Park i Australien.

Årsagen til at Banff blev til en nationalpark var varme kilder, der skulle beskyttes, samt at Canadian Pacific Railway forsøgte at skabe et nyt turistmekka for at støtte den nyanlagte jernbane på tværs af Canada og gennem bjergene. De varme kilder ligger lige vest for Banff by og er i dag kendt som The Cave and Basin National Historic Site. 26 km2 er det område, som oprindeligt blev beskyttet.

Moraine Lake, Banff National Park, Canada.

Banff er opkaldt efter Banffshire i Skotland, hvor to af direktørerne i Canadian Pacific Railway var født. Banff National Park har nogle af de flotteste bjerglandskaber i Nordamerika. Mere end ni millioner mennesker kører gennem parken hvert år. Af dem indløser halvdelen et park-pas, der giver ret til at gøre stop i den smukke park og nyde udsigten til snedækkede toppe, stilheden ved de smaragdgrønne søer og prøve kræfter med mange vandrestier.

Banff National Park tilbyder en bred vifte af oplevelser i baglandet, der understøttes af mere end 1.600 kilometer vandrestier, 53 »backcountry« campingpladser, to rustikke hytter man kan søge læ i, fire kommercielle »backcountry« lodges, syv Alpine Club of Canada hytter, to hestefirmaer og et utal af guidede ture. Der udfordringer og oplevelser nok til en hel uge eller to, hvis man skal helt ind under huden på området.

Overnatning i nationalparken
I Banff National Park er der mere end 100 hoteller, moteller, hytter, bed & breakfast at vælge imellem. Uden for Banff by og Lake Louise findes disse ved Johnston Canyon, Castle Junction, Moraine Lake, Bow Lake og Saskatchewan Crossing. Der er stadig tale om meget begrænsede muligheder i forhold til antallet af besøgende, så reservation anbefales i specielt juli måned.

Tunnel Mtn. campingpladsen i Banff National Park.

Gå ikke glip af
En tur ad Icefields Parkway - isbræernes vej - verdens smukkeste landevej
En middag på Wild Bill’s Saloon
En vandretur til te-huset ved Lake Agnes
Udsigten fra Bow Summit til Peyto Lake
Nyde morgensolen over Moraine Lake
Luxton Museum of the Plains Indian
Lidt tid til shopping i Banff by
Gondoltur til toppen af Sulphur Mountain

»Frontcountry« campingpladser i Banff National Park
#1 Castle Mountain, 43 pladser, skylletoilet.
#2 Johnston Canyon, 132 pladser, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#3 Lake Louise Telt, 220 pladser, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#4 Lake Louise Trailer, 189 pladser, el, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#5 Mosquito Creek, 32 pladser, tørkloset.
#6 Protection Mountain, 89 pladser, skylletoilet, sani-dump.
#7 Rampart Creek, 50 pladser, tørkloset.
#8 Tunnel Mt. Village I, 618 pladser, skylletoilet, bruser, sanidump.
#9 Tunnel Mt. Village II, 188 pladser, el, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#10 Tunnel Mt. Trailer, 321 pladser, fuld service, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#11 Two Jack Main, 380 pladser, skylletoilet, sani-dump.
#12 Two Jack Lakeside, 74 pladser, skylletoilet, bruser.
#13 Waterfowl Lakes, 116 pladser, skylletoilet, sani-dump.

Åbningstider for »frontcountry« campingpladser i Banff National Park
#1 Castle Mountain, medio juni til primo september.
#2 Johnston Canyon, ultimo maj til medio september.
#3 Lake Louise Telt, ultimo maj til ultimo september
#4 Lake Louise Trailer, hele året.
#5 Mosquito Creek, hele året.
#6 Protection Mountain, ultimo juni til medio september.
#7 Rampart Creek, ultimo maj til primo september.
#8 Tunnel Mt. Village I, primo maj til ultimo september.
#9 Tunnel Mt. Village II, hele året.
#10 Tunnel Mt. Trailer, primo maj til ultimo september.
#11 Two Jack Main, medio maj til primo september.
#12 Two Jack Lakeside, medio maj til medio september.
#13 Waterfowl Lakes, ultimo maj til primo september.

lørdag den 14. februar 2009

Campingpladser i Yoho National Park

Grundstenen til den mindste af nationalparkerne i de canadiske Rocky Mountains, Yoho, blev lagt i 1886 med oprettelsen af Mount Stephen Reserve. Yoho National Park er kendt for sine mange vandfald og de smaragdgrønne bjergsøer Emerald Lake og Lake O'Hara.

Yoho betyder »respekt« på Cree, og parkens skønhed af bjergtoppe, floddale og gletschersøer indgyder til respekt. Parken er ikke så besøgt som Banff nationalparken og kan være et godt alternativ, når campingpladserne ved Banff by og Lake Louise er fyldt op. Grundet sin placering på vestsiden af »The Rockies« får Yoho mere regn og har færre solskinstimer end Banff nationalparken.

Walk-in backcountry campingpladser
Der er fem »backcountry« campingpladser i Yoho National Park: McArthur Creek, Yoho Lake, Laughing Falls, Twin Falls og Little Yoho. Fri camping er tilladt i Amiskwi, Otterhead, Ice River og Porcupine-dalene. I disse områder skal teltet sættes op mindst tre kilometer fra landevejen, 100 meter fra vand og 50 meter fra stien. Det er kun tilladt at bo tre nætter det samme sted.

Udover ovennævnte bestyrer Parks Canada fra midten af juni til ultimo september en »backcountry« campingplads ved Lake O’Hara . Der er plads til 30 telte.

Lake O'Hara ultimo september.

Der er fem »frontcountry« campingpladser i Yoho National Park
#1 Chancellor Peak, 58 pladser, tørkloset.
#2 Hoodoo Creek, 106 pladser, skylletoilet, sani-dump.
#3 Kicking Horse, 86 pladser, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#4 Monarch, 46 pladser, tørkloset, sani-dump.
#5 Takakkaw Falls (Walk-in), 35 pladser, tørkloset.

Åbningstider for campingpladserne i Yoho
#1 Chancellor Peak, primo juni til primo september
#2 Hoodoo Creek, primo juni til primo september
#3 Kicking Horse, ultimo maj til primo oktober
#4 Monarch, primo juni til primo september
#5 Takakkaw Falls (Walk-in), ultimo juni til ultimo september

onsdag den 11. februar 2009

Campingpladser i Jasper National Park

Jasper National Park er den største og nordligste af de fem nationale bjergparker i de canadiske Rocky Mountains. Området er kuperet, bjergfyldt og meget alsidigt med endeløse muligheder for at opdage områdets skønne natur. Denne skønhed kan udforskes på mere end 1.000 kilometer vandrestier og i smaragdgrønne bjergsøer.

Jasper by er servicecenter for nationalparkens besøgende. Byen blev grundlagt i 1907. Parkområdet er på 10.878 km2, hvilket er halvanden gang større end Sjælland. Parken har 2,2 millioner besøgende om året.

Der er mere end 800 søer og damme i Jasper National Park, heraf er mere end 60 inden for en 15 kilometer radius af Jasper by. Jasper er opkaldt efter Jasper Hawse, der bestyrede en udpost for pelsjægere i Athabasca Valley i 1817.

I Jasper National Park er der udover campingpladser nogle hoteller, moteller, hytter og bed & breakfast at vælge imellem. Uden for Jasper by findes disse ved Icefield Centre, Sunwapta Falls, Pocahontas, Miette Hot Springs, Pyramid Lake og Patricia Lake.

Selvom der er mange overnatningsmuligheder, er der stadig tale om et begrænset antal i forhold til antallet af besøgende i juli og begyndelsen af august, så det anbefales at forhåndsreservere. Det gælder også campingpladserne. Tjek www.pccamping.ca

Der er ti »frontcountry« campingpladser i Jasper National Park
#1 Columbia Icefield, 33 pladser, tørkloset, sani-dump.
#2 Honeymoon Lake, 35 pladser, tørkloset.
#3 Jonas Creek, 25 pladser, tørkloset.
#4 Mt. Kerkeslin, 42 pladser, tørkloset.
#5 Pocahontas, 140 pladser, skylletoilet.
#6 Snaring River, 66 pladser, tørkloset.
#7 Wabasso, 228 pladser, skylletoilet, sani-dump.
#8 Wapiti, 362 pladser, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#9 Whistlers, 781 pladser, fuld service, skylletoilet, bruser, sani-dump.
#10 Wilcox Creek, 46 pladser, tørkloset, sani-dump.

Åbningstider for campingpladserne i Jasper National Park
Tjek lokalt for de præcise datoer for 2009.
#1 Columbia Icefield Medio maj til primo oktober
#2 Honeymoon Lake Ultimo juni til 1. september
#3 Jonas Creek Medio maj til 1. september
#4 Mount Kerkeslin Ultimo juni til 1. september
#5 Pocahontas Medio maj til medio september
#6 Snaring River Medio maj til medio september
#7 Wabasso Ultimo juni til 1. september
#8 Wapiti Ultimo juni til 1. september
#9 Whistlers Medio maj til primo oktober
#10 Wilcox Creek Primo juni til primo september

lørdag den 7. februar 2009

Camping: Two Jack Lake i Banff NP

De canadiske Rocky Mountains er den fjerde højeste bjergkæde i verden. Det er et område med spektakulær skønhed i form af snedækkede bjergtoppe, smaragdgrønne søer, blomstrende enge og varme kilder. I Banff nationalparken tolv kilometer nord for Banff by ligger Two Jack Lake på Lake Minnewanka Loop Road.

Two Jack Lake.

Der er to campingpladser i området. Two Jack Lakeside og Two Jack Main.

Two Jack Lakeside campingpladsen.



Der er skylletoiletter på begge pladser. Two Jack Lakeside har brusere og Two Jack Main sani-dump. Alle pladser på campingpladser har bålsted. Brænde og tilladelse kan købes.

Two Jack Lake.

Der er 74 pladser på Two Jack Lakeside og en overnatning koster 28$.
Der er 380 pladser på Two Jack Main og en overnatning koster 22$.

Two Jack Main campingpladsen.


Vis stort kort
Maps Google / GPS koordinater for Two Jack Lakeside og Two Jack Main.
51.222542, -115.500705 / +51° 13' 21.15", -115° 30' 2.54"

torsdag den 5. februar 2009

Camping: Tunnel Mtn. i Banff NP

Banff by ligger midt i Banff nationalparken. Med små 7.000 indbyggere ligger den lille by smukt klemt inde mellem bjergene og med Bow River der snor sig gennem Banff by. På Tunnel Mountain kun få kilometer fra byen ligger der tre campingpladser: Tunnel Mountain Village I + II + Tunnel Mountain Trailer.

De tre pladser henvender sig primært til
► Tunnel Mountain Village I - 618 pladser - folk med telt og mindre motorhomes. Ingen "hook ups".
► Tunnel Mountain Village II - 188 pladser - folk med motorhomes og som kan "nøjes" med el
► Tunnel Mountain Trailer - 321 pladser - folk der gerne vil have fuld service ("hook-ups") til deres motorhomes.

De tre pladser ligger tæt ved hinanden og mellem tre og fire km fra Banff by. På alle tre campingpladser er der skylletoiletter, brusere og sani-dump. Kun på Tunnel Mtn. I er der bålsteder. Pladserne koster mellem $30 og $40 for en overnatning.

Fra begyndelsen af april er det på www.pccamping.ca muligt at reservere en plads.


Vis stort kort
Maps Google / GPS koordinater på Tunnel Mtn. campingpladserne.
51.187810, -115.539640‎ / +51° 11' 16.12", -115° 32' 22.70"

tirsdag den 3. februar 2009

Hvordan bliver vejret?

Hvordan skal vi pakke, når turen går til Canada og USA i maj, juli eller september? Det kan være svært at overskue, da der er store vejrmæssige udsving i de forskellige dele af de to store lande. Her er der hjælp at hente hos Wundergrounds Tripplanner.

På hjemmesiden www.wunderground.com er der en Tripplanner som er med til at forudsige hvordan vejret bliver i en given periode.

Utah i juli
I juli 2008 skulle vi til Utah og besøges Arches nationalparken. Vi vidste det ville blive varmt, men hvor varmt?

Jeg tjekkede med Wunderground og svaret blev: Der er 90% sandsynlighed for at det bliver mere end 32 grader varmt.

På campingpladsen i Arches er der ikke mulighed for at få strøm. OK, måske skulle vi overveje at bo på en KOA-campingplads i Moab, udenfor parken, hvor vi kunne få strøm og holde air-conditionen i gang om natten.

Vi droppede strømmen og valgte at bestille en plads på campingpladsen i Arches National Park. Vi ville være tæt på naturen og de unikke oplevelser i parken. Men vi foretog et valg og var forberedt på at det det ville blive varmt.

Banff i september
I september 2007 skulle jeg til de canadiske Rocky Mountains og hvordan skulle jeg pakke?Svaret jeg fik var, at der var
☺ 47% chance for mere end 16 grader. OK. Jeg skal have shorts med.
☺ 17% chance for at der bliver 0 grader. OK. Fleece, hue og handsker vil være en god ide.
☺ 56% chance for nedbør. OK. Min skaljakke skulle også med.
Det blev koldt om morgenen. Jeg vandrede dog i shorts i nyfalden sne på bjergsiderne, mens solen skinnede fra en skyfri blå himmel. Perfekt og jeg var forberedt.

Brug Wunderground og vær rigtigt klædt på til ferien.