søndag den 12. marts 2017

Aldrig været billigere at køre autocamper i USA i juli

Netop nu er der nogle vanvittige lave priser for leje af autocamper hos Cruise America, hvis du begynde turen i Denver, Las Vegas, San Francisco eller Seattle i starten af skolernes sommerferie.

Jeg har aldrig før set noget tilsvarende ved bestilling i marts måned, men du skal begynde turen senest 3. juli eller til en endnu bedre ved start senest 27. juni.

En familie på fire kan få en ferie i skolernes sommerferie i USA til kr. 50.000 plus benzin, campingpladser og oplevelser..

KLIK HER og læs meget på om de gode autocamper tilbud fra Cruise America.

lørdag den 11. marts 2017

Jeg kan ikke finde en campingplads i Banff & Jasper nationalparkerne, hvad så?

Der er mange campingpladser i Banff og Jasper nationalparkene, men det er også populære parker at besøge. I juli måned og august kan det sommetider blive en udfordring at finde en campingplads.

Nogle pladser kan bestilles i forvejen og andre er først-til-mølle. Derudover er der store "overflow"-pladser, hvor du kan holde, hvis det går helt galt. Nogle er åbne hele sommeren, andre i korte perioder omkring fra 1. juli til midten af juli måned. Afhængig af behov.

Se listen med de 17 campingpladser i Banff National Park. Hvornår er de åbne, kan de bestilles eller er det først-til-mølle, faciliteter og hvad koster de.
http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/ab/banff/activ/camping.aspx 

Se listen med 12 campingpladser i Jasper National Park. Hvornår er de åbne, kan de bestillesseller er det først-til-mølle, faciliteter og hvad koster de.
http://www.pc.gc.ca/eng/pn-np/ab/jasper/activ/ete-summer/camping/info-camping.aspx

Derudover er der campingpladser i Yoho nationalparken (tæt ved Lake Louise) samt i provinsparker i Alberta og British Columbia der støder op til Rocky Mountains.

"Overflow"-pladser
Banff
På Lake Minnewanka Scenic Drive.
1,4 kilometer nord for den Trans Canada Highway.
51°13'02.0"N 115°31'47.9"W

Lake Louise
På sydvestsiden af Trans Canada Highway #1.
5,8 kilometer fra Lake Louise by.
51°23'13.4"N 116°07'47.7"W

Icefields Centre RV
Parkeringsplads ved Columbia Icefields besøgscenter,
cirka 105 kilometer syd for Jasper by.
52°13'12.5"N 117°13'45.5"W

Jasper
Ved Snaring Road på nordsiden af Yellowhead Highway #16.
17 kilometer øst-nordøst for Jasper.
53°00'54.5"N 118°05'08.8"W