søndag den 24. februar 2008

Hvor kan turen i motorhome gennem Canada og USA begynde?

Der er mange udlejningsstationer i både Canada og USA. Du kan godt begynde rejsen i motorhome i en by og slutte i en anden, men skal bare huske, at lejer du et motorhome i Canada - skal det afleveres i Canada. Lejer du du et motorhome i USA - skal det afleveres i USA.

Der er masser af muligheder.

lørdag den 9. februar 2008

Er det svært at bestille campingpladser i Canada og USA?

Hvor svært er det online at bestille campingpladser i Canada og USA?
Det kunne ikke være lettere...

Der findes flere "portalsider" for eksempelvis statslige campingpladser i USA.
Eksempelvis
http://www.recreation.gov/
og
http://www.reserveamerica.com/

Ellers er det nemt via GOOGLE muligt at finde specielle ønsker (provinsparker, statsparker, nationalparker, nationalskove, etc.) eller private campingpladser.


Jeg skulle eksempelvis finde en campingplads udenfor Seattle / Everett i Washington State.
Jeg tjekkede statsparker i Washington State på http://www.parks.wa.gov/

Indtastede dato, søgte på kortet for parker og fandt Lincoln Park, nogle timer øst for Seattle. Der skal vi bo en nat. Tjekkede campingpladsen. Så super. Gode faciliteter. Græs, ned til vand og lige på vores rute. Perfekt.


Hvilke pladser var allerede optaget og hvordan lå og så de ledige pladser ud?
Hvordan ser plads 13 ud? Se nedenfor.

Så var det bare at få et login og bestille, oplyse kreditkort nummer og pladsen var min.

fredag den 8. februar 2008

Skal du bestille campingpladser hjemmefra?

Skal du bestille campingpladser hjemmefra inden turen går til Canada og USA?
Et godt spørgsmål, der ikke har et enkelt svar. Mange ting spiller ind i overvejelserne.



Tunnel Mountain Campground ved Banff i Banff National Park, Alberta.

☺Campingplads til første og sidste nat i motorhomet kan altid være en god ide at bestille hjemmefra.
☺ Nætter omkring 1.juli (Canada Day) i Canada og 4. juli i USA og forlængede weekender omkring nationaldagene.
☺ I de store og populære nationalparker i højsæsonen - første uge af juli og seks uger frem. Yosemite nationalparken i Californien har 13 campingpladser og på de 7 kan der bestilles plads over nettet. Allerede nu er alle pladser udsolgt i juni, juli og august. Så i den periode er der kun at håbe på afbud eller en plads de 6 campingpladser, hvor det er først-til-mølle. Der er også campingpladser i nationalskovene som grænser som op til Yosemite.
☺ Hvis du vil overnatte i weekenden i provinsparker, statsparker, nationalskove og nationalparker i nærheden af støre byer i juli og august.

☺ Hvor meget is har du i maven?
☺ Vil du have styr på det hele og "bare" holde ferie?
☺ Ankommer du sent til campingpladserne?
☺ Hvornår vi du rejse, lav, mellem eller højsæson?
☺ Hvor i Canada og USA vil du rejse rundt?
☺ Har du et ambitiøst program og skal køre mange kilometer?

Overvejelser som er med til at afgøre hvor mange campingpladser du skal bestille hjemmefra.