mandag den 28. januar 2008

Hvor i Canada og USA kan du holde motorhomeferie?

Hvor skal turen gå hen, når valget er faldet på ferie i motorhome? Der er mange muligheder og ingen dårlige valg.


Forslag 1: Florida er perfekt til motorhomeferie hele året, men ekstra god i februar til april, så er vejret som en meget god dansk sommer. Det er muligt at begynde i Miami, Tampa, Orlando eller Atlanta.

Forslag 2: Begynd i New York eller Washington DC med nogle dage i byen uden motorhome (eventuelt med bil) og derefter fortsæt ferien i motorhome. Turen kan begynde i Boston, New York (Newark eller JFK), Philidelphia, Washington DC. New England og det nordøstlige USA er ekstra smuk i oktober, når efteråret begynder og de gule og rødgule farver slår igennem.

Forslag 3: Om de store søer. Begynd i Minneapolis eller Chicago, USA eller Toronto, Canada. Bedst i perioden juni til september.

Forslag 4: Arizona og Texas kan besøges hele året. Turen kan begynde i Houston, Phoenix eller Albuquerque. Der er en grund til at mange fra de nordlige stater "flygter" til området i vinterhalvåret.

Forslag 5: Det sydvestlige USA er det mest populære område at køre motorhome. Turen kan begynde i San Francisco, Los Angeles, Salt Lake City, Las Vegas, Phoenix eller Albuquerque. Kan gøres hele året, men bedst fra april til oktober.

Forslag 6: The Real America med cowboys, First Natuions og masser af dyr og enestående natur og bjerge. Turen kan begynde i Salt Lake City, Denver eller Seattle (et alternativ kunne være Calgary i Canada). Bedst fra slutningen af maj til oktober.

Forslag 7: Det nordvestlige USA (eventuelt kombineret med det vestlige Canada) oser af natur og med mange gode muligheder for camping. Turen kan begynde i Seattle, Portland og Salt Lake City (alternativt Calgary eller Vancouver).

Forslag 8: Det vestlige Canada er skabt til ferie i motorhome og naturen tager luften fra en igen og igen. Specielt nationalparkene Banff og Jasper står højt på manges liste. Turen kan begynde i Calgary eller Vancouver. Et godt alternativ er Seattle, hvortil det er muligt at flyve direkte med SAS fra København. Bedst fra slutningen af maj til slutningen af september.

Tur A (den lange tur på 32 dage rundt i British Columbia og de canadiske Rocky Mountains) og tur B (den korte tur på 19 dage, hvor vi kun var i de canadiske Rocky Mountains) er min families to seneste ture til det vestlige Canada og nordvestlige USA.

Alaska mangler og det er en klar fejl. Alaska er et fantastisk område at holde ferie i motorhome i. Delstaten har mange billige campingpladser og naturen taler for sig selv. Gode muligheder for fiskeri.

Det er bare at vælge og ikke mindst vælge fra og så bare komme af sted.

fredag den 25. januar 2008

Kør-selv? Ja, men bil eller motorhome

Skal det være bil eller motorhome når ferien går til Canada og USA? Mange spørgsmål melder sig og hvad er den rigtige måde at opleve landene på?

Du skal vælge motorhome, hvis du er til natur, gerne vil campere, sådan på den gode måde. Ikke noget med et fugtigt telt der skal slås på kl. 22. Nej, du kommer rullende ind på pladsen kl. 16 og alt er klart. Du skal bare tænde op i bålet og finde en budweiser eller et glas rødvin frem.

Det handler om frihed
Et motorhome giver frihed til selv at bestemme. En kørende, selvforsynende enhed med alle livets nødvendigheder og lidt til. En ferie i motorhome handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og ruten. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, sikkerhedstjek, indtjekning og udpakning.

torsdag den 24. januar 2008

Hvad koster benzin, gas, etc.

Udover leje af motorhome, hvad så med campingpladser, benzin og gas. Hvad koster det? Tallene fra vores ture i 2005 og 2006 er som følger.

Sådan et 25 fods motorhome elsker tankstationer, og hvert besøg kostede os godt 125 dollars. Det er godt at benzinen er så billig i Canada og USA. Tankene på de forskellige vogntyper rummer op til 200 liter.

Canada og USA i 2005
Vi kørte 4.791 km på 32 dage,
brugte 1.048 liter benzin til kr. 5.355.
Kr. 5 pr. liter – cirka 1 kr. per km.
Til overnatning brugte vi i gennemsnit kr. 105.

Canada i 2006
Vi kørte 2.680 km på 19 dage.
Vi havde en del bjergkørsel og brugte 606 liter benzin til kr. 3.200.
Kr. 1,20 pr. km var gennemsnitsprisen med en benzinpris på kr. 5,25 pr. liter (lig en canadisk dollar).
Til overnatning brugte vi i gennemsnit kr. 115.
Vi brugte til opvarmning af vand og komfuret 15,35 l gas (propane) til $9,95.

Så - NEJ, det var ikke dyrt.

onsdag den 23. januar 2008

Lidt canadisk statistik om RV-ferie

Jeg faldt lige over nogle tal fra Canada.

● Den bedste grund for at tage på RV-ferie: Friheden til selv at bestemme.
● 7% af de canadiske husstande har en RV.
● Der er mere end en million RVs på de canadiske landeveje.
● 50% af canadiske RVs ejes af folk under 55 år.
● 43% af RV-familierne har børn.
● Canadiske studier viser, at det er muligt at spare op til 70% på en RV-ferie i forhold til en traditional ferie.
● Gennemsnitsprisen for en overnatning på en campingplads med fuld service (el, vand og afløb) er $25.
● 92% af RV-ejerne mener at det er den bedste måde at rejse med børn.

tirsdag den 22. januar 2008

Hvordan er Cruise Canada / America motorhomes?

De fire typer af motorhomes hos Cruise America / Cruise Canada, C19, C25, E27 (kun udvalgte stationer) og C30, har nedenstående udvendige mål, sengemål og kapacitet i tankene.

Alle fire motorhometyper har servostyring, ABS-bremser, fartkontrol (cruise control), automat gear, gaskomfur, mikrobølgeovn, aircondition i både bil og hus-delen, AM/FM Radio m. CD-afspiller, køle/fryseskab, toilet/bad, generator (undtagen C25 i Canada) og tvillingehjul bagtil (ikke C19).

C19 Green



C19 Green - plads til 3



Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
20,5 / 76 Frisk vand
18 / 68 Gråt spildevand – vask og bad
17 / 64 Sort spildevand - toilet
40 / 151 Benzin (gas)
11 / 42 Gas (propane)

Sengemål (meter)
1,52x2,13 Hems
0,94x1,83 Bord & bænk
Ingen seng – bagerst
Ingen sofa

Udvendige mål (meter)
6,15 Længde
2,34 Bredde (uden spejle)
3,72 Højde (frihøjde)

C25
C25 - plads til 5

Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
35 / 132 Gråt spildevand – vask og bad
30 / 114 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
14 / 53 Gas (propane)

Sengemål (meter)
1,45x2,44 Hems
0,97x1,78 Bord & bænk
1,37x2,03 Seng – bagerst
Ingen sofa

Udvendige mål (ft., inch / meter)
25" / 7,6 Længde (til nærmeste fod)
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)

E27
E27-motorhomet er bygget på en Ford V-10 chassis og motor.

Kapacitet
(gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
22 / 80 Gråt spildevand – vask og bad
22 / 80 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
12,2 / 45 Gas (propane)

Sengemål (meter)
1,68 x 2,29 Hems
0,97 x 1,73 Bord & bænk
1,52 x 1,88 Seng – bagerst

Udvendige mål på E27-vognen (ft., inch / meter)
28"5 / 8,66 Længde
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)

E27 fra Cruise America - dag.

E27 fra Cruise America - nat.


C30
C30 - plads til 7


Kapacitet (gallon / liter)

06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
35 / 132 Gråt spildevand – vask og bad
30 / 114 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
14 / 53 Gas (propane)

Sengemål (meter)
1,45x2,44 Hems
0,97x1,73 Bord & bænk
1,52x1,88 Seng – bagerst
1,06x1,72 Sofa

Udvendige mål (ft., inch / meter)
30" / 9,1 Længde (til nærmeste fod)
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)

Hvilket motorhome skal du vælge?
Hvis du har spørgsmål til hvilket motorhome der passer dine behov, så kontakt en rejsekonsulent fra MyPlanet eller kom til foredrag om ferie i motorhome i Canada og USA.

Er det er dyrt at holde ferie i motorhome?

Er det er dyrt at holde ferie i motorhome? NEJ, det er ikke dyrere, end hvis turen foregår i bil. Det vigtigste er at vælge den ferieform, der passer til de oplevelser, du gerne vil have med hjem.

Beslutningen er taget. Turen går til Canada og/eller USA. Ferien skal være en kør-selv-ferie.

Valget står mellem
bil, hoteller/moteller og spise ude
og
motorhome, bo på campingpladser og primært lave mad i motorhomet.

Det er min påstand og erfaring, at når I kommer hjem har I brugt det samme. Vælg rejseformen der passer til jer som typer og de oplevelser I gerne vil have med hjem. Omkostningen er den samme.

mandag den 21. januar 2008

Der findes mangs slags RVs

I Danmark var vi indtil for få år siden kun vant til campingvogne og teltvogne, der blev trukket efter en bil. I dag er billedet noget mere nuanceret, men sammenlignet med Nordamerika dog stadig simpelt. Vi ser i dag i Europa og Danmark en del campingbiler, også kaldet autocamper.

I Canada og USA er billedet endnu mere nuanceret. En samlebetegnelse for alle vogne til rekreativ brug er RV. I Canada og USA er det mest udbredte navn motorhome, men aldrig mobilehome. Et mobilhome er et hus (i USA også kaldet trailer), der flyttes med en blokvogn. I Danmark går motorhomes under mange forskellige betegnelser så som motorhome, autocamper, camper, campervan, campingbil eller RV. Men hvad enten du kalder det RV, motorhome, autocamper, camper, campervan, husbil eller campingbil, så er det en ideel måde at holde ferie i USA.

Forskellige typer motorhomes i Canada og USA
RV – Recreation Vehicle – vogne til fritidsbrug eller campingvogne af alle slags.
Folding Camping Trailers – Teltvogne.
Truck Campers – Campingvogn monteret på laddet af en pick-up.
Travel Trailers – Campingvogne.
Fifth-wheel Travel Trailers – Campingvogne, hvis forreste del går ind over og er monteret på laddet af en pick-up.
Type A Motorhomes – Minder i form mest om en bus.
Type B Van Campers – Minivan der er bygget som campingbil. Eksempelvis de folkevogne vi i gamle dage kaldte for folkevognsrugbrød.
Type C Mini-motorhomes – 19 til 31 fods motorhomes, der er bygget som dette. Campingdelen er normalt monteret på chassiset af en pick-up.

MyPlanet udlejer gennem Cruise America / Cruise Canada type B-vogne i både Canada og USA og Go West (kun i Calgary og Vancouver i det vestlige Canada) både type A, B og C-vogne.

søndag den 20. januar 2008

Motorhomeudtryk der er gode at kende

Jeg har samlet nogle af de motorhomeudtryk, som kan være gode at kende, når rejsen går til Canada eller USA.

Cabover – soveområdet over førerkabinen
Cockpit - førerkabinen
Generator - generator
Levelling – holde i niveau
Slide out – når motorhomets sider kan skydes ud og gøre rummet større
Turning radius – vende radius
Always use lookout person - brug altid en person, når du skal bakke (står på sidespejlet).
Hook-ups – eksterne tilslutningsmuligheder, el, vand, afløb
Full hook-ups – en plads med alle tre tilslutningsmuligheder
Partial hook-ups – en plads med en eller to af de tre tilslutningsmuligheder
Dump Station / Sani-dump / Diposalstation – hvor det er muligt at få tømt både ”gray water” og ”black water”
Gray water – vand fra håndvask og bad
Black water – spildevand fra toilet
Pull through – en plads hvor det er muligt, at køre igennem uden at skulle bakke
Boondock – når du campere uden hook-ups
Propane / LNG – flydende gas. Bruges til opvarmning, komfur og køleskab

lørdag den 19. januar 2008

Motorhome: Ofte stillede spørgsmål

Oftes stillede spørgsmål, når rejsen skal foregår i motorhome gennem Canada og USA.

Hvilket kørekort skal du have?
Ganske almindeligt kørekort dækker de vogntyper som MyPlanet udlejer i Canada og USA. Også den største som er 32 fod - 10 meter.

Hvor ofte skal du fylde motorhomet op (vand og gas) og hvad koster det?
Hver 3. dag er det nødvendigt at fylde vand på. Påfyldning af vand er gratis. Den indbyggede gastank holder til mellem 3 og 5 uger og koster godt 100 kr. at fylde.

Hvor tit og dan når tankene skal tømmes?
Hver 3. dag skal spildevandtankene tømmes. Det hedder "sani-dump" eller "waste dump" og er de fleste steder gratis. Ellers koster det et par dollars.



Hvor kan du parkere?

De fleste steder hvor vi kommer som turister er der store parkeringspladser til motorhomes. Ellers er det muligt med lidt god vilje at "klemme" vogne op til 25 fod ind i en almindelig nordamerikansk parkeringsplads. Jeg vælger altid første eller sidste plads i en række, når jeg parallel parkerer. Så kan jeg altid få vognen ud.

Hvor kan du campere?
Der er utømmelige muligheder. Der findes campingpladser allesteder. Private og offentlige pladser.
I Canada er der provinsparker og nationalparker, men også lokale byparker.
I USA er det stats- og nationalparker, statsskove og offentlige områder som bl.a. hæren står for.

Hvor meget koster det at overnatte på campingpladserne?
Fra gratis til 50$. Gælder for en enhed og tilhørende personer. Ex. motorhome med to voksne og to børn.

Hvordan reserverer du campingpladser?
Mange pladser kan bestilles via nettet. Men campingpladserne i Yellowstone National Park er det nødvendigt at ringe til.

I de senere år er jeg blevet større og større tilhænger af at bestille campingpaldserne hjemmefra.

Hvad med autostole til børn?
Skal medbringes hjemmefra eller købes billigt i Walmart. Gælder også klapvogne.

Hvor langt skal du køre hver dag?
Mellem 150 og 250 kilometer. Nogle dage kører vi 20 km. Nogle dage kører vi 400 km. Gennemsnittet for en tre ugers tur MÅ IKKE overstige 250 km, så er det måske bedre at vælge en bil.

Jo færre kilometer, jo bedre ferie. Kan dagsgennemsnittet ramme 125 til 150, så er det en perfekt ferie i mit hoved. Der skal være tid til at opleve landet, naturen og campinglivet.

Hvad med internet?
De fleste private campingpladser og næsten alle KOA-campingpladser har internet. De fleste har trådløs og hos KOA er de fleste også gratis at bruge. Se mere på www.koa.com/wireless

Hvordan med indkøb?
Intet er nemmere i Canada og USA. Nogle af de butikker vi har benyttet er Walmart, Target, Canadian Tire, Canadian Superstore og Safeway.

Hvordan med GPS?
Er helt unødvendigt (2008). Det var i hvert fald min holdning indtil jeg selv for nyligt fik en GPS. Fantastisk instrument med mange muligheder, men stadigvæk foretrækker jeg et godt gammeldags kort. Gerne Rand McNally-kortbogen over Canada og USA. Så har jeg det hele med.
Skiltningen i både Canada og USA er meget god og det er nemt at finde rundt i byerne, da gaderne ligger i et net som i Esbjerg og gaderne ofte har fortløbende numre og bogstaver.

GPS'en er et dejligt stykke legetøj og har helt klart nogle egenskaber, hvis du skal finde en bestemt adresse, en købmand og den kan sige hvor langt du skal køre i dag og hvor lang tid det tager.
Jeg må i dag (august 2010) korrigere mine udtalelser og sige: "En GPS er en god ting at have på rejsen rundt i canada og USA". Jeg er blevet klogere...

torsdag den 17. januar 2008

Billige campingpladser i USA

Den gennemsnitlige campingplads til motorhomes i USA koster fra $20 til $50 for en nat. Offentlige campingpladser (US Forest Service, Bureau of Land Management (BLM), the Corps of Engineers og statsparker) er ofte det halve ($10 til $ 25) og sommetider mindre. Tjek www.recreation.gov/

Der er i specielt det vestlige USA mange natur- eller skovcampingpladser, hvor der er lovligt at campere uden at skulle betale eller de er næsten gratis. Pladserne har så tilgengæld ofte inden faciliteter. Der er ikke fuld service (full hook-ups) med el, vand og afløb. På hjemmesiden www.freecampgrounds.com/ er det muligt at finde mange af denne type pladser.

Holde I ferie i motorhome i det sydlige Californien eller i Arizaona er der mange Bureau of Land Management-områder, hvor det er tilladt at campere gratis i op til to uger. Tjek på www.blm.gov/

For en dollar om dagen er det muligt at holde i op til 7 måneder på et såkaldt "Long Term Visitor Area" på disse BLM-områder. Den mest populære LTVA-plads er ved Quartzsite i Arizona.

onsdag den 16. januar 2008

Til planlægning af en rejse i motorhome

Et par anbefalinger
Husk almindeligt kørekort.
Få et internationalt kørekort.
Kør maks 150 – 200 kilometer per dag.
Brug campingpladserne. De er gode og billige. I højsæsonen er det en god ide at ankomme tidligt til campingpladserne i parkerne. Evt. bestil plads hjemmefra.

Gode hjemmesider
http://www.myplanet.dk/ – MyPlanets hjemmeside
www.myplanet.dk/Canada/Motorhome – Leje af motorhome i Canada
www.myplanet.dk/USA/Motorhome – Leje af motorhome i USA
http://www.beavermedia.dk/ – Om Canada/USA og ferie i motorhome.
http://www.rejsertil.blogspot.com/ – Portal med Arne Naamansens rejseblogs
http://www.earth.google.com/ – billeder på verdenskort, zoom ind på et sted, etc. og find gps koord.
http://www.mappoint.msn.com/ – Rute og udregne afstande
http://www.maps.google.dk/ – ruteplanlægger og udregne afstande og køre tid
http://www.mapquest.com/ - ruteplanlægger og udregne afstande og køre tid
http://www.wunderground.com/ – Hvordan er vejret inkl. TripPlanner

http://www.reserveusa.com/ – Bestil en plads på campingpladser i amerikanske stats- og nationalparker
http://www.koa.com/www.koa.com/wireless - KOA campingpladser i Canada og USA
http://www.passport-america.com/ – Rabat til mere end 1.300 campingpladser i primært USA
http://www.nps.gov/ – USAs nationalparker
http://www.parks.wa.gov/ – Statsparker i Washington
http://www.parks.ca.gov/ – Statsparker i Californien
www.dep.state.fl.us/parks - Statsparker i Florida
http://www.blm.gov/ – Offentlige områder i det vestlige USA
http://www.recreation.gov/ – Off. campingpladser i USA

http://www.pccamping.ca/ – Bestil en plads på campingpladser i de canadiske nationalparker
http://www.parkscanada.ca/ – Canadas nationalparker
http://www.bcparks.ca/ – Provinsparkerne i British Columbia
www.tsa.gov.bc.ca/publicrec - BC forest - rekreative områder og campingpladser
www.bchydro.com/recreation - BC Hydro har en rekreativ del

tirsdag den 15. januar 2008

Igen foredrag om motorhomeferie i Canada og USA

Så er vi igang igen. I morgen onsdag begynder vi med minimøder om ferie i motorhome i Canada og USA. Alle pladser er optaget. Jeg kan snart ikke huske hvornår vi sidst har haft et motorhomearrangemnet der ikke var fyldt. Det er dejligt.

Den første aften er i Holstebro og med 25 tilmeldte.

Møderne tager normalt mellem to og tre timer. Sommetider er der kun ganske få spørgsmål. Andre gange styrer spørgsmålene hele aftenen. Begge dele er OK. Det vigtigste er at deltagerne får nogle svar og overvejelser med hjem. Skal turen til Canada eller USA være i motorhome eller ej.

søndag den 6. januar 2008

Motorhome blog - Canada & USA

Der er mange fordomme og fejl informationer om ferie i motorhome i Canada og USA. Hos MyPlanet lejer vi motorhomes ud, men samtidig vil vi gerne give potentielle kunder en information, der gør det muligt at afgøre om leje af motorhome i Canada og USA nu også er det rigtige.

Bil eller motorhome?
MyPlanet arrangerer tre steder i landet dialog-foredrag (minimøder) om ferie i motorhome i Canada og USA. På disse minimøder vil jeg udfra egne erfaringer fortælle om fordele ved ferie i motorhome og hvilke grunde der kan være for at vælge motorhomet som transportform, når ferien går til Canada og USA.

Se mere om minimøder i Kolding, Holstebro og København om ferie i motorhome i Canada og USA.

På denne blog vil jeg skrive om ferie i motorhome i Canada og USA. Kommenter gerne mine indlæg.

God fornøjelse.
Arne Naamansen