I Danmark var vi indtil for få år siden kun vant til campingvogne og teltvogne, der blev trukket efter en bil. I dag er billedet noget mere nuanceret, men sammenlignet med Nordamerika dog stadig simpelt. Vi ser i dag i Europa og Danmark en del campingbiler, også kaldet autocamper.
I Canada og USA er billedet endnu mere nuanceret. En samlebetegnelse for alle vogne til rekreativ brug er RV. I Canada og USA er det mest udbredte navn motorhome, men aldrig mobilehome. Et mobilhome er et hus (i USA også kaldet trailer), der flyttes med en blokvogn. I Danmark går motorhomes under mange forskellige betegnelser så som motorhome, autocamper, camper, campervan, campingbil eller RV. Men hvad enten du kalder det RV, motorhome, autocamper, camper, campervan, husbil eller campingbil, så er det en ideel måde at holde ferie i USA.
Forskellige typer motorhomes i Canada og USA
RV – Recreation Vehicle – vogne til fritidsbrug eller campingvogne af alle slags.
Folding Camping Trailers – Teltvogne.
Truck Campers – Campingvogn monteret på laddet af en pick-up.
Travel Trailers – Campingvogne.
Fifth-wheel Travel Trailers – Campingvogne, hvis forreste del går ind over og er monteret på laddet af en pick-up.
Type A Motorhomes – Minder i form mest om en bus.
Type B Van Campers – Minivan der er bygget som campingbil. Eksempelvis de folkevogne vi i gamle dage kaldte for folkevognsrugbrød.
Type C Mini-motorhomes – 19 til 31 fods motorhomes, der er bygget som dette. Campingdelen er normalt monteret på chassiset af en pick-up.
MyPlanet udlejer gennem Cruise America / Cruise Canada type B-vogne i både Canada og USA og Go West (kun i Calgary og Vancouver i det vestlige Canada) både type A, B og C-vogne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar