søndag den 23. marts 2008

Camping i British Columbia, Canada

Canadas vestligste provins British Columbia har alt hvad der skal til en perfekt ferie i motorhome.

British Columbia er med 950.000 km2 Canadas 3. største provins. British Columbia er mange ting: 18% klipper og bjerge, 63% skov, 4 %vand og vådområder. Kun 3% er dyrkbart og 75% af provinsen ligger over 1.000 meter over havet.

Få steder i verden har British Columbias mangfoldighed af kyst, bjerge, dale, gletsjere, tundra, prærie og en lille ørken. Alt dette tilsat tempereret regnskov, kæmpe fyrtræer, tætte skove af cedertræer og floder og søer gør provinsen til et naturparadis og perfekt for ferie i motorhome.

Private campingpladser
Der mange private camping i og ved de fleste byer i British Columbia.

Find private campingpladser i British Columbia på
www.bc-camping.com eller www.camping.bc.ca eller www.travel.bc.ca/camping

Campingpladser i provinsparker
Der er 12.000 pladser i 175 af British Columbias godt 600 provinsparker. De fleste af campingpladserne ligger i skov og ved sø eller flod.
Der er 45 campingpladser som kan bestilles. Efter 1. april er det muligt at booke en del af campingpladserne online: www.discovercamping.ca

tirsdag den 18. marts 2008

Det vestlige USAs højdepunkter

Ferie i motorhome. Fra Los Angeles til Los Angeles. Turen kan også begynde i San Francisco, Las Vegas eller Salt Lake City og Phoenix. Ruten er 2.500 miles – 4.000 km plus det løse.

Nedenfor er et forslag til hvordan en rute til en ferie i motorhome gennem det sydvestlige USA kunne se ud.

Dag 1
Ankommer til Los Angeles. I skal have en overnatning i USA, inden det er muligt afhente motorhomet. Overnatning. Hilton i Los Angeles International Lufthavn

Dag 2
Turen går nordpå langs Stillehavskysten, hvor den ene dejlige strand afløser den anden. Gør eventuelt stop i ”danskerbyen” Solvang. En amerikansk kopi af Danmark som vi så ud i 1950’erne. Overnatning: Santa Margarita Lake KOA.

Dag 3 og 4
Videre langs Stillehavskysten, og der er mange spændende steder at besøge undervejs – f.eks. Hearst Castle ved Simeon og den lille by Monterey, som inspirerede John Steinbeck til sine romaner. Campingpladsen ligger 34 miles nord for San Francisco, og den følgende dag kan man tage på sightseeing i San Francisco. Overnatning: Petaluma KOA.

Dag 5 og 6
Bo de næste to nætter på en campingplads lige uden for Yosemite National Park - en af de smukkeste i USA med imponerende vandfald, klare, rislende bække, spejlblanke søer, indbydende grønne enge, majestætiske klippevægge, gigantiske Sequoia-træer, og så er her chance for at se en bjørn eller to. Overnatning: Yosemite/Mariposa KOA.

Dag 7
Ruten går igennem Sierra National Forest til Fresno og videre til Sequoia National Forest med nogle af de ældste træer i verden. Overnatning: Visalia/Fresno South KOA.

Dag 8 og 9
Las Vegas har alt, hvad hjertet begærer af underholdning, og campingpladsen ligger dér, hvor det hele sker – nemlig på hovedgaden the Strip i tilknytning til et af de mest kendte kasinoer. Overnatning: Circus Circus KOA.

Dag 10
I det sydlige Utah ligger der flere storslåede nationalparker. I Zion National Park har vinderosion skabt fantastiske klippeformationer, og følger man en af de mange vandrestier, får man et godt indtryk af området. Overnatning: Glendale KOA.

Dag 11
Næste campingplads ligger kun 12 miles fra Bryce Canyon National Park, der er kendt for sine eroderede sandstensklipper i fantasifulde former og gyldne og røde farver. Minder om Grand Canyon, men mere tilgængelig. Overnatning: Cannoville/Bryce Valley KOA.

Dag 12
På turen sydpå til Flagstaff er der tid til at opleve Lake Powell, der er opstået i forbindelse med Glen Canyon Dam. Overnatning: Flagstaff KOA.

Dag 13 og 14
De næste to dage er afsat til at opleve Grand Canyon med udgangspunkt i Williams syd fornationalparken. Når I står på kanten af Grand Canyon er der op til 1.500 meter ned til Colorada-floden som snor sig i bunden af kløften. Overnatning: Williams KOA.

Dag 15
Dagens rute følger den legendariske Route 66, og bl.a. i byerne Seligman og Kingman kan man opleve autentisk 50’er atmosfære. Overnatning: Kingman KOA.

Dag 16
Tilbage til Californien. Ruten går eventuelt via Hoover Dam og Mojave Desert til Barstow. Overnatning: Barstow KOA

Dag 17 og 18
To dage i Los Angeles. Besøg eventuelt Hollywood, Disneyland eller Universal Studioes. Tid til at besøge de gode strande, Venice Beach og J. Poul Getty Museum. Overnatning: Pomona KOA

Dag 19
Til Los Angeles, hvor motorhomet afleveres og I tager i lufthavnen.

Dag 20
Tilbage i Danmark.

Forlæng eventuelt turen med ekstra dage i Zion og Bryce nationalparkerne eller tag en afstikker til Monument Valley og Moab-området med Arches National Park.

tirsdag den 11. marts 2008

Rute: Det sydvestlige USA

I et samarbejde mellem KOA og Cruise America er der lavet nogle turforslag i USA. En klassisk tur gennem det sydvestlige USA kunne være Los Angeles, Solvang, Highway 1, Monterey, Salinas, San Francisco, Yosemite National Park, Las Vegas, Zion National Park, Bryce National Park, Grand Canyon, Route 66, Kingman, Los Angeles.
Turen kan begynde i Los Angeles, San Francisco eller Las Vegas (alternativt i Phoenix eller Salt Lake City).

Bedste tidpunkt: Fra maj til begyndelsen af oktober.

Antal dage: Mindst 17 og helst 21. Kilometer: 4.000 (2.500 miles)

søndag den 9. marts 2008

Adgang til de amerikanske nationalparker

Ferien er planlagt. Motorhomet er bestilt og står klar i USA. Campingpladserne er (måske) fundet, men hvordan med de amerikanske nationalparker? Et er at bestille og betale for en campingplads i en nationalpark, men det koster også at få adgang til parkerne.

For at få adgang til de amerikanske nationalparker kræves et pas. Det kan købes for en familie i et år.

NPS (National Park Service) passet koster $80 for et år og er gyldig fra måneden hvor det er købt og 12 måneder frem.

Et årspas dækker entre til parker der bestyres af USDA Forest Service, NPS - National Park Service, US Fish and Wildlife Service, BLM - Bureau of Land Management og Bureau of Reclamation (står for bl.a. vandreserverne i det vestlige).

Et årspas kan købes - "in person" - når den første park besøges eller det kan købes på nettet.

Yellowstone National Park. NPS-foto af John Good.

søndag den 2. marts 2008

KOA-campingpladser i Canada og USA

Der findes en campingkæde i USA og Canada som hedder KOA - Kampgrounds of America. Der er cirka 500 pladser, hvoraf de fleste er i staterne. Det er campingpladser af høj standard med alle de faciliteter man kan få brug for.
Her finder du en KOA-campingplads i USA.

Her finder du en KOA-campingplads i Canada.

De fleste af KOA-campingpladserne kan bestilles på nettet.
KOAs hjemmeside er der detaljeret beskrivelse af alle pladser.