onsdag den 9. maj 2012

50% rabat på motorhome i USA i vinter

Så er der igen vintertilbud på Cruse Canada / Cruise America motorhomes.

Hvis du henter motorhomet mellem. 1. november 2012 og 31. marts 2013 og afleverer det senest 15. maj 2013, så har MyPlanet igen nogle super tilbud.
Vintermånederne er gode tidspunkter at rejse i Florida og ørkenområderne i det sydvestlige USA.

1) Hvis du lejer vognen i 14 dage kan du få ekstra 1 til 14 dage GRATIS.

PLUS) Ekstra. Bestil tidlig og få RABAT. Bestil inden 5. juni og rejs mellem 1. nov 2012 og 31. marts 2013, så kan du få 10% bestil tidlig rabat.

Arizona i det sydvestlige USA

3 kommentarer:

ANNA sagde ...

hej Arne!
Vi skal til Canada i sommerferien og har købt rejse gennem "my planet" - vi skal køre rundt i motorhome ca. 3 uger. Vi er nu ved at planlægge i detaljer - booke campingpladser, bestille oplevelser....
Vi kører forbi Wells Gray PP og vil gerne ind i parken og se de mange flotte vandfald, vi ser beskrevet rundt omkring. Men må vi køre ind i parken med motorhomet ? - er det ikke grusvej ?. (Vi har nemlig bestilt en natur-camping plads et godt stykke vej inde i parken, og på rutebeskrivelsen ser det ud som om det er grusvej).
Vi vil gerne på en ridetur i parken(som my planet har i jeres program) - kan vi komme på den ridetur uden at køre ind i parken?.
Hvis vi ikke må køre ind i parken - hvor er det så godt at campere og samtidig opleve noget af den flotte natur ved Wells Gray PP?.
Super! med alle de gode råd du giver på dine sider - vi bruger dem meget.
Mange hilsner fra Anna.

Arne sagde ...

Hej Anna.
Det er nogle år siden jeg har besøgt Wells Gray PP. Vi var inde og se Helmcken Falls og jeg husker det som asfalt hele vejen. Sidevejen til Trophy Mtn. er i hvert fald grusvej og de campingpladser der er dybest inde i parken kræver også at I kører på grusvej noget af vejen.

I kan vælge at bo på KOA Cleawater eller North Thompson PP. Jeg har boet på begge campingpladser og de er begge OK. Herfra kan I så køre ind til vandfaldene.

Jeg mener at rideturene begynder fra Wells Gray Ranch, der ligger et lille stykke inde i parken, men stadigvæk ved asfalt.

Glæder mig at I har glæde af mine sider og blogs.
God tur til Canada.
Arne

Carla sagde ...

Sikke et fint tilbud - tak for tippet!