onsdag den 8. april 2009

Camping: KOA Circus Circus, Las Vegas, NV

Las Vegas er alt det modsatte af de smukke rolige harmoniske vestlige amerikanske nationalparker. Las Vegas er menneskeskabt, strømforbrugende, 24/7 aktiviteter og uanede muligheder for at spille, men også en nødvendig kontrast på en tur til det vestlige USA. Faktisk er det kun 10% af de besøgende i Las Vegas der komme til spillebyen for at spille.

Efter nogle dage i naturen er det rart at komme til Las Vegas, men efter kort tid i spillets by går mine tanker tilbage i retning af naturen. Efter 24 timer i Las Vegas længes jeg tilbage til Grand Canyon, Zion, Bryce og alle de storslåede naturområder. Specielt det sydlige Utah har så meget at byde på.

Kasinoet Circus Circus.

I Las Vegas er den perfekt campingplads KOA Circus Circus. I løbet af fem minutter kan man gå fra campingpladsen til den behagelige air condition luft på kasinoet Circus Circus og indenfor i verdens største indendørs tivoli.

Vores plads på KOA Circus Circus. Ikke så charmerende, men tæt ved The Strip og Circus Circus klovneskiltet.

KOA Circus Circus, Las Vegas.

KOA Circus Circus campingpladsen er langt fra en almindelig campingplads. Der er tale om en asfalteret parkeringplads, men ligger tilgengældt så centralt som det kan lade sig gøre i Las Vegas. Pladsen er nabo til kasinoet Circus Circus og der er kun få hundrede meter til The Strip, Las Vegas Blvd South, som er hovedgaden i Las Vegas.

KOA Circus Circus.

Campingpladsen KOA Circus Circus har alle nødvendige faciliteter: el, vand, afløb, swimmingpool, hot tub, mulighed for påfyldning af gas/propane, gratis trådløs wi-fi, lille købmandsbutik og fælles opholdsstue.

En overnatning koster fra $30 til $60.


Vis stort kort

Maps Google / GPS koordinater på KOA Circus Circus
36.140487, -115.163662 / +36° 8' 25.75", -115° 9' 49.18"

Ingen kommentarer: