tirsdag den 7. august 2018

Rejseforedrag om ferie i autocamper i Canada og USA

Så begynder MyPlanet snart igen med rejseforedrag om ferie i autocamper i Canada og USA. De første foredrag er allerede udsolgte, men flere nye datoer er sat op.

KLIK HER og se mere om foredraget, hvor og hvornår det bliver holdt ligesom du skal huske at tilmelde dig, da det er meget populært.

Rejseforedraget "Ferie i autopcamper i Canada og USA" har fokus på og omdrejningspunkt om autocampere og Nordamerika, så hvis du er tvivl om det er en rejseform for dig og din familie, i tvivl om dine muligheder, og kan det kombineres med andre oplevelser, så er det et rejseforedrag der får dig tættere på en afklaring.

Rejsen går til Canada eller USA, men skal det være bil eller autocamper/motorhome?
En ferie i autocamper/motorhome handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og vejen. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, indtjekning og udpakning. Og det er ikke dyrere at holde ferie i autocamper/motorhome end i bil.

Udfra mine egne oplevelser og erfaringer vil jeg fortælle om fordelene ved at rejse gennem Canada og USA i autocamper/motorhome. Jeg kommer ind på det praktiske omkring autocamperen, hvordan de er indrettet, hvilke typer autocampere MyPlanet lejer ud. Alt om dine muligheder.

Med et billedshow fra Canada og et fra USA og med billeder fra campingpladser, landevejene, den enestående natur underbygger jeg argumenterne for ferie i autocamper/motorhome. Når foredraget er slut, så er du afklaret med om du også er til ferie i autocamper.
Men er du til natur, camping og selv vil bestemme, hvornår du spiser ude, så er det min påstand, at så er du også til ferie i autocamper/motorhome.
Autocamper jeg mødte i Whitehorse (Yukon) på min 2017 tur tværs over Canada
Autocamper jeg mødte i Whitehorse (Yukon) på min 2017 tur tværs over Canada

Ingen kommentarer: