tirsdag den 12. maj 2015

Calgary: En god start på ferien i motorhome

Rejser du til Canada og skal begynde din ferie i motorhome / autocamper i Calgary på østsiden af Rocky Mountains, så start med første nat på Calgary West campingpladsen.

Her kan du læse mere om Calgary West campingpladsen og bestille en plads.

Pladsen ligger lige vest for Calgary, lige ved bygrænsen og ved den vinter olympiske park fra 1988. Når du kan se skihopbakken på venstre side, så er du ved campingpladsen.

Har du brug for en "Føtex" for at fylde køleskabet op, så ligger der flere Safeway's på vejen.
Eksempelvis Safeway, 3636 Brentwood Rd NW, Calgary, AB T2L 1K8, hvor der er masser af plads til parkering af motorhomes.

Dag 2 kan du køre videre mod vest, mod bjergene. Start tidligt med solen i ryggen og du har de imponerende Rocky Mountains bjerge lige foran dig de næste 70 km, hvorefter du er midt i herlighederne.

En god afslutning på ferien i motorhome / autocamper
Calgary West campground er også perfekt, hvis du skal aflevere dit motorhome i Calgary, så er der kun en kort køretur til Cruise Canada og Go West. Godt 20 km.

Ingen kommentarer: