I kirke med hagesmæk - Kap. 2 af min Canada bog: Canadisk Potlatch

»Old Prince Edward Island is a good place in which to be born - a good place in which to spend a childhood. I can think of none better.«
Lucy Maud Montgomery.

»Far, skal du have hagesmæk på?«, lød det forundret fra min datter Christine, der måbende så på, mens servitricen gav mig hagesmæk på, inden middagen skulle indtages.

»Skal du have hagesmæk på?«, gentog min datter med store øjne, der understregede hendes undren. Hun smilede samtidig, og det understregede det komiske i situationen.

Vi var i den katolske St. Ann’s Kirke i Hope River på Prince Edward Island. En halv times kørsel fra provinshovedstaden Charlottetown. For at besøge kirken var vi en lun sommeraften kørt mod solnedgangen. Gennem det grønne, bølgende bakkelandskab, som øens stolthed, forfatteren Lucy Maud Montgomery, så flot og malende har beskrevet i bøgerne om Anne fra Grønnebakken.

Vi kørte gennem det charmerende landskab på øen med den røde jord og blomstrende lupiner. Modsat det barske landskab på fastlandet. Flere af de små byer, vi kørte igennem, var så små, at de ikke havde butikker eller servicestation. Små flækker med navne som Alaska, Arlington, Albany og Springfield, der må få amerikanske turister til at føle sig hjemme.

På en billboard-tavle stod der: »Stay a few days. You’ve earned it.« Det gjorde vi. Vi skulle på turen også besøge Newfoundland, men færgen blev afbestilt. Vi blev syv ekstra dage på en ø, hvor tiden står stille. Alt. Også trafikken, foregår i et adstadigt tempo, ferietempo og afslappethed.

I stedet for Newfoundland blev det til Cafe Latte på Charlottetowns idylliske havnefront, hvor vi lyttede til maritim folkemusik fremført af Lennie Gallant: »Which way does the river run«. Det får pulsen ned og stemningen op. Øboernes venlighed mod turister synes at komme fra hjertet og ikke pengepungen.

Prince Edward Island har mottoet: »Parva Sub Ingenti« - »den lille under beskyttelse af den store«. Øen ligger som en lille plet i Gulf of St.Lawrence, men i læ af Nova Scotia og New Brunswick. Hovederhvervet på øen har i mange år været fiskeri og dyrkning af kartofler. Prince Edward Island har verdens største produktion af læggekartofler. Turismen spiller en stadig vigtigere rolle. Mange kommer til øen for at besøge stederne, hvor Lucy M. Montgomery (1874-1942) fandt inspiration til at skrive bøgerne om Anne.

På nær nogle få måneder tilbragte Montgomery de første 36 år af sit liv på Prince Edward Island. Øen inspirerede hende til hovedparten af de 23 bøger, 530 noveller og over 500 digte, hun skrev.

Huset på Grønnebakken blev verdensberømt på grund af historien om Anne. Huset var ikke Montgomerys eget, men tilhørte familie med hvem hun tilbragte en del tid. Anne fra Grønnebakken var Lucy M. Montgomerys første roman. Efter udgivelsen i 1908 blev den en stor succes. I 1948 godkendte Historic Sites and Monuments Board of Canada Lucy M. Montgomery som en person af national betydning, og der blev rejst et monument til ære for hende ved Grønnebakken for hendes bidrag til canadisk litteratur.

På Prince Edward Island er det muligt at besøge flere steder med tilknytning til forfatteren og hendes bøger. Steder der har haft betydning for hende og hendes forfatterskab: fødestedet i byen New London, hjemmet i Cavendish, MacNeils hus - Grønnebakken, Campells hus med flere.

På parkeringspladserne ved de forskellige huse bemærkede jeg biler med nummerplader fra Nova Scotia, New Brunswick, Quebec, Ontario, Saskatchewan og så langt væk som British Columbia. Hele Canada var repræsenteret. Fra USA var der en bred vifte af nummerplader. Primært fra New England-området: Maine, Conneticut, Massachusetts, men også fjernere stater som Michigan og Maryland.

Mange japanere finder hvert år vej til Prince Edward Island på en pilgrimsrejse, da Lucy M. Montgomery er obligatorisk engelsklæsning i de japanske skoler. En del af disse oversøiske turister benytter sig af muligheden for at blive gift i Silver Birch i Park Corner, hvor også Lucy Maud Montgomery stod brud.

Mens vi gik rundt i de forskellige huse, hørte vi spørgsmål som »boede Lucy M. Montgomery virkelig her?« eller kommentarer som »det må være her, Anne voksede op«.

I gavebutikken ved Grønnebakken, i Cavendish og på hele øen bugnede det af »Anne-merchandise«. Her var alt turistjunkier kunne drømme om: Køleskabsmagneter, skeer, serviet ringe, salt- og pebersæt, tandstikholdere, marmelade, blomsterfrø med solsikker og lupiner, dækkeservietter, og selvfølgelig bøger og musik. Alt sammen med den lille Anne på. Hun har også i en periode prydet nummerpladerne fra Prince Edward Island, men er nu afløst af Confederation Bridge.

Det kan godt være, at Anne er en opdigtet rødhåret forældreløs pige, men hendes betydning for øen er håndgribelig. Turismen har forandret øen. I årtier har busladninger af japanere oversvømmet Prince Edward Island og sat sit præg. Ikke langt fra Montgomerys hjem er der bygget et Ripley’s Belive It or Not Museum og en rumfærge i 1:1 i The Great Island Science & Adventure Park. Hvad en rumfærge har med Prince Edward Island at gøre, er lige så uklart, som hvorfor Elvis har et museum i Søndervig på den jyske vestkyst.

Øens highway 6 har tiltrukket diverse underholdningsparker. Jeg undrer mig over menneskets medfødte evne, til at opføre disse grimme parker i nærheden af nationale steder og skøn natur. Hvorfor? Penge.

I St. Ann’s kirke får man hagesmæk på.

- o -

»Boil a Tourist. Save a Lobster«.
Set på T-shirt i Charlottetown.

Tilbage til hagesmækken og middagen i kirken. Vi var fire voksne og Christine ved bordet. Til min datters endnu større forundring var det alle vi voksne, servitricen gav hagesmæk på.

»Jeg vil også have en på«, lød det fra den lille fireårige. Og det fik hun selvfølgelig...

Ovenstående er første del af kapitel 2 "I kirke med hagesmæk", der fortsætter med mere om middagen, kirken og Prince Edward Island.

KLIK HER og køb bogen Canadisk Potlatch til kr. 100 gennem MyPlanet Shop.

Læs resten af kapitel 2 og 23 andre historier fra Canada i min 252 sider bog om Canada: Canadisk Potlatch. Historier og oplevelser fra kyst til kyst. 24 historier om Canada baseret på mine rejseoplevelser.