Viser opslag med etiketten e-Bog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten e-Bog. Vis alle opslag

01 februar

Rocky Mountains i Canada PDF-eBog. NYHED!!!

NYHED (udkom 27.1.2020):
2020 udgave af Rocky Mountains i Canada PDF-eBog

PDF-eBog til brug på iPad, smartphone, PC og lign.

Arne Naamansen: Rocky Mountains i Canada
2020 guide til Banff, Jasper, Kootenay og Yoho nationalparkerne.

Attraktioner. Camping. Km for km guide til landevejene. Vandreture. Du får forslag og personlige anbefalinger til oplevelser og aktiviteter samt en km for km guide til landevejene i parkerne.

Denne nye 2020 udgave erstatter 2014 udgave, der var på 106 sider.
35 års erfaring med Canada og 20 besøg i Rocky Mountains samlet i en bog
180 sider. A4 format, 25 MB
Masser af billeder. Masser af kort
Masser af informationer om parkerne
Km for km guide til landevejene
Personlige anbefalinger … og meget MEGET mere

19 december

5 amerikanere, 5 bøger og 5 steder du bør besøge

Hvad har Hearst Castle, Getty Museum og Getty Villa, Warner Studios, Grand Canyon samt Buffalo Bill Center of the West tilfælles?

Faktisk en hel del. Alle med en god amerikansk historie og med en amerikansk personlighed som udgangspunkt for stedet, og så er det fem utrolige steder og spændende museer / seværdigheder / attraktioner, som bør være med i overvejelserne, når rejsen til USA i motorhome skal planlægges.

5 amerikanere getty, buffalo bill, warner, harvey, hearst
J. Paul Getty, Buffalo Bill, Warner Brothers, Fred Harvey, William Randolph Hearst.
5 amerikanere i 5 gode bøger - og 5 steder du bør besøge i USA.
William Randolph Hearst og Hearst Castle
Hvem: William Randolph Hearst (1963-1951) voksede op som rigmandsbarn i San Francisco og skabte sig senere en formue. Hearst var godt et halvt århundrede forud for Robert Murdoch og ejede i første halvdel af 1900-tallet 25% af de vigtigste nyhedsmedier i USA. Hearst skrev med og mødte mange af Verdens store ledere og for historien markante personligheder: Hitler, Mussolini, Churchill, alle amerikanske præsidenter fra Grover Cleveland til Franklin D. Roosevelt, men også filmpersonligheder som Louis B. Mayer og Jack Warner samt et utal af skuespillere.

Bog: "The Chief. The Life of William Randolph Hearst" af David Nasaw.

Hvor: Besøg Hearst Castle og få et indblik i William R. Hearsts drøm om at skabe et amerikansk slot i europæisk stil. Ligger ved highway 1 i San Simeon, 750 Hearst Castle Road, San Simeon, Californien.

J. Paul Getty, Getty Villa og Getty Museum
Hvem: I 1957 bragte Forbes Magazine en kæmpe artikel om USA's rigeste person: J. Paul Getty (1892-1976), på det tidspunkt, næsten ukendt for de fleste, men efter den dag eftertragtet og efterspurgt af alle. Getty tjente primært sine penge indenfor olie. I 1966 udnævnte Guinness Book of Records J. Paul Getty som den rigeste person i Verden.
J. Paul Getty byggede Getty Villa lige vest for Los Angeles, hvor et lille udpluk af Getty's imponerede samling af kunst bliver udstillet.
Efter Getty's død bygger Getty fonden et nyt museum, Getty Museum ligger i det nordvestlige Los Angeles. En arkitektonisk meget imponerende bygning med udsigt over Los Angeles centrum og Bel Air / Hollywood.

Bog: "As I see it. The Autobiography of J. Paul Getty" af  J. Paul Getty.

Hvor: Getty Villa, 17985 Pacific Coast Highway, Pacific Palisades, Californien.
Getty Museum, 1200 Getty Center Drive, Los Angeles, Californien.

Warner Brothers og Warner Brothers Studio
Hvem: Filmstudiet er i dag kendt for Harry Potter og Batman-filmene, men historien om Warner Studios begynder i Polen og handler om Wonsal-familen.
En jødisk familie, der udvandrer til Amerika og bliver til Warner. Hirsch (Harry Warner 1881-1958), Abraham (Albert Warner 1884-1967), Samuel (Sam Warner 1887-1927) og Jacob (Jack Warner 1892-1978).
Om 4 brødre der har en drøm om at vise film og ender med at skabe et af verdens største filmselskaber. Men det er ikke uden omkostninger. En familie saga taget ud af "Dallas" og "Dynasty" - og meget mere dramatisk i virkeligheden, end det kan skabes på filmlærredet.

Bog: "The Brothers Warner. The Intimate Story of a Hollywood Studio Family Dynasty" af Cass Warner Sperling.

Hvor: Warner Studios ligger i det nordlige Los Angeles. 3400 Riverside Drive, Burbank, Californien, hvor du har mulighed for at komme på en VIP tur bag om kameraet og se studierne indenfra.

Fred Harvey og Grand Canyon
Hvem: I en tid hvor et simpelt håndtryk var nok for at indgå en aftale, arbejder en ung visionær immigrant sig op gennem hierarkiet - fra opvasker til at være datidens McDonalds fast food konge. Fred Harvey (1835-1901) kommer som 15-årig fra London til Amerika. Harvey er en igangsætter, og flere tilbageslag mindsker ikke hans igangsætterlyst. I takt med jernbanen bliver udbygget og fylder mere og mere i vesten, så voksede Fred Harveys imperium med restauranter alle de steder, hvor Santa Fe Railroad havde stationer.
De rejsende skulle have noget mad - og den klarede Fred Harvey med et net af restauranter udover det sydvestlige USA fra Kansas City til Los Angeles. Rejser for rejsens skyld var på vej frem, og turister fandt vej til de store naturfænomener i det vestlige, herunder også Grand Canyon.
Fred Harvey sørgede for, at der blev bygget hoteller m.v. ved kanten af Grand Canyon, og ikke mindst sørgede Harvey for, at Phantom Ranch i bunden  af Grand Canyon kløften blev opført.
Mary Colter var arkitekten bag Bright Angel Lodge, Desert View Watchtower, Lookout Studio, Hermit's Rest, Hopi House og Phantom Ranch, der alle ligger i Grand Canyon National Park og blev opført af og bestyret af Fred Harvey-kæden.

Bog: "Appetite for America. Fred Harvey and Business of Civilizing the Wild West - One Meal at a Time" af Stephen Fried.

Hvor: Grand Canyon National Park i det nordlige Arizona.

Buffalo Bill og Buffalo Bill Center of the West
Hvem: William Cody (1846-1917) var en af sin tids mest kendte amerikaner. Allerede dengang og ikke mindst siden, er listen med historier om Buffalo Bill og hans bedrifter vokset og vokset. Han arbejdede som stor knægt som postrytter for Pony Express, var spejder for general George A. Custer, men hvad er sandt og falsk. Det kan være svært at afgøre, men en spændende person var William Cody. En ting er sikker, han underdrev ikke selv sine bedrifter, når der skulle sælges billetter til det berømte Buffalo Bill´s Wild West Show, der turnerede rundt i USA, men også i store dele af verden. En cirkusforestilling med cowboys og indianere.

Bog: "Buffalo Bill´s America. William Cody and the Wild West Show" af Louis S. Warren.

Hvor: Besøg de fem museer, Buffalo Bill Museum, Whitney Western Art Museum, Cody Firearms Museum, Plains Indian Museum samt Draper Natural History Museum. der er samlet under samme tag i Buffalo Bill Center of the West, 720 Sheridan Avenue, Cody, Wyoming.

21 juni

e-Bog: Rocky Mountains i Canada. Guide til Banff, Jasper og Yoho

e-Bog: Rocky Mountains i Canada. Guide til Banff, Jasper og Yoho nationalparkerne. 106 sider omfattende og detaljeret guide til nationalparkerne i de canadiske Rocky Mountains: Banff, Jasper og Yoho. Fyldt med kort, informationer om nationalparkerne, kilometer for kilometer guide til landevejene, attraktioner, vandreture og seværdigheder, forslag til aktiviteter i parkerne, forslag til vandreture samt informationer om camping og vandrehjem.


Der er tale om en opdateret elektronisk udgave af de seneste ti års storsælgende guidebog om parkerne. e-udgaven har flere sider og mange flere flotte fotos til inspiration, når rejsen går til et af de smukkeste steder på jorden: De canadiske Rocky Mountains.

Download som PDF og læs/brug på telefon, tablet eller MAC/PC.
Pris kr. 99. KLIK her for køb hos saxo.com

Billeder fra e-Bogen:

Icefields Parkway
Icefields Parkway.
Two Jack Lakeside campingpladsen i Banff
Moraine Lake i Banff National Park
Moraine Lake i Banff NP.
Titel: Rocky Mountains i Canada. Guide til Banff, Jasper og Yoho nationalparkerne.
Forfatter: Arne Tubæk Naamansen.
Udgivet i 2014.
Udgivet af BeaverMedia.
e-Bog i PDF-format.
106 sider i 1024x768 format.
Indeholder: 52 farvefotos og 10 kort plus links henvisninger.
Kan købes i danske e-boghandler som eksempelvis SAXO

05 juni

e-Bog: USA i forruden

Populær USA bog genudgives nu som e-Bog og kan købes på saxo.com
Bogen "Det sydvestlige USA i forruden" udkom i 2001. Bogen har i en årrække være udsolgt, men er nu revideret og udkommet med titlen "USA i forruden".

KØB USA i forruden på saxo.com

e-BOG: USA i forruden af Arne Tubæk Naamansen
Rejsedagbog fra en 5.909 km lang kør-selv-rejse i bil gennem 6 stater i det sydvestlige USA: Arizona, Californien, Colorado, Nevada, New Mexico og Utah.

Der er tale om en let revideret udgave af "Det sydvestlige USA i forruden".
Enkelte tekst og prisgengivelser er opdateret.
Nu med farvebilleder og med flere billeder.
Hjemmeside henvisninger er opdateret.

Det skrev Politiken om den oprindelige udgivelse.
Hånden rykker uvilkårligt ud mod telefonen for at ringe til rejsebureauet efter endt læsning af "Det sydvestlige USA i forruden", som er en slags dagbog over 24 dages bilrejse gennem seks stater i det vestlige USA: Californien, Arizona, New Mexico, Colorado, Utah og Nevada. Bogen vil være en stor inspirationskilde for enhver type USA-rejsende, både dem, der skal derover for første gang og dem, der har været ti gange før.
Allan Graubæk, Politiken.



KØB USA i forruden på saxo.com

Titel: USA i forruden. Essay fra en 5.909 km lang rejse gennem seks stater i det sydvestlige USA: Arizona, Californien, Colorado, Nevada, New Mexico og Utah.
Forfatter: Arne Tubæk Naamansen.
Udgivet i 2014.
Udgivet af BeaverMedia.
e-Bog i PDF-format.
65 sider i 1024x768 format.
Indeholder: 34 farvefotos plus links henvisninger.
Kan købes i danske e-boghandler som eksempelvis SAXO