Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Inspiration. Vis alle opslag

15 november

Så er der flere motorhome billeder

Så er der flere inspirations billeder med Cruise America motorhomes i Arizona, Florida, Colorado, Nevada, New Mexico og Utah.

Saguaro National Park i Arizona
Saguaro National Park i Arizona

Tombstone i Arizona
Tombstone i Arizona

Silverton i Colorado
Silverton i Colorado

Camping i Florida
Camping i Florida

Ved stranden i Florida Cruise America motorhome
Ved stranden i Florida i Cruise America motorhome

Valley of Fire State Park i Nevada - lige øst for Las Vegas
Valley of Fire State Park i Nevada - lige øst for Las Vegas

White Sand National Park i New Mexico
White Sand National Park i New Mexico

Salt Lake City i Utah
Salt Lake City i Utah

19 januar

Billeder fra en Canada rejse i motorhome

Jeg elsker rejser i motorhome i Canada. Specielt det vestlige Canada er perfekt til ferie i motorhome. Her kan du se nogle billeder fra min seneste tur i motorhome i Canada.
Hjort på campingplads ved Jasper by i Jasper National Park.
Brunbjørn i Jasper National Park.
Brunbjørn i Jasper National Park.
Parker Ridge Trail. Udsigt til Saskatchewan gletsjeren.
Jordegern ved Moraine Lake i Banff National Park, Canada.
Jordegern ved Moraine Lake i Banff National Park, Canada.
Motorhome fra GoWest på campingplads i Jasper National Park, Canada.
Campingplads ved Banff by i Banff National Park, Canada.
Moraine Lake i Banff National Park, Canada.
Sortbjørn i vejkanten på Icefields Parkway.
Sortbjørn på rasteplads langs Icefields Parkway i Jasper National Park.

10 marts

USA+Canada: Motorhomeferie. Hvorfor?

Ferie i motorhome i Canada og USA. Frihed i motorhome. Motorhome-ferie er noget helt specielt, og har man først prøvet det, er chancen for at man tager af sted igen stor. Der er mange måder at tilrettelægge sin motorhome ferie på, men der vil helt sikkert være noget for enhver smag. Ferie i motorhome (autocamper, RV) handler om frihed, natur og dyreliv. Friheden til at vælge, være fleksibel, selv styre tempoet og selv bestemme, om du vil spise "hjemme" eller ude på restaurant. Samtidig har du muligheden for at komme tæt på naturen og dyrene. Du kan vågne op til naturens lyde, fuglenes sang og med en udsigt til snedækkede bjergtoppe, en rolig smaragdgrøn sø eller de rødbrune klipper i det sydvestlige USA.

Hvorfor holde ferie i motorhome, når turen går til Canada og USA?
  • Du har frihed til selv at bestemme.
  • Du kan både bo på private pladser med swimmingpool og naturpladser, hvor du holder "in the middle of nothing".
  • Du bestemmer selv, hvornår du spiser ude på restaurant.
  • Du har altid "sommerhuset" med.
  • Du skal kun pakke kufferterne ud/ned en gang.
Klik her og læs hele artiklen om fordele ved motorhome i Canada/USA på MyPlanets hjemmeside.

Husk MyPlanet holder søndagsåbent på telefonerne (70 12 50 11) fra kl. 11-17.

01 marts

Motorhome i USA: Cruise America, Apollo, Road Bear

Du vil gerne på motorhometur i USA, men hvilken vogn skal du vælge og fra hvilket firma. Rejsebureauet MyPlanet kan som de eneste i Danmark hjælpe dig med motorhomes fra 3 forskellige leverandører. Skal du til USA, så skal du vælge en vogn fra...

...Cruise America (4 typer motorhomes) fordi Cruise America har mange vogne og 23 udlejningsstationer (både øst- og vestkyst og mange stationer indimellem), hvorfra du kan begynde og slutte motorhometuren. Hos Cruise Americas kører køleskabet på gas (og strøm, hvis muligt), så det giver mulighed for at opholde sig i længere tid på eks. naturcampingpladser uden faciliteter og uden at du skal køre km eller tænde for generatoren.

...Apollo (6 vogntyper - og du kan begynde i Los Angeles, San Francisco, Las Vegas eller Denver) fordi Apollo kan hjælpe med 2-pers. minivansmodel, mere og bedre udstyr, autostole, bakkekamera, markise, gasovn, TV/DVD, slide-out og vognene er maks 2 år gamle og ofte har Apollo åbent for envejsleje længere end Cruise America, hvis du vil rejse i juli måned. Hos Apollo virker køleskabet på strøm, så det giver begrænset levetid, hvis du ikke kører, har strøm udefra eller gang i generatoren.

...Road Bear (4 vogntyper - og du kan begynde i Los Angeles, San Francisco, Las Vegas, Denver eller New York/Newark) fordi Road Bear kan hjælpe med transport til/fra udlejningsstation, mere og bedre udstyr, markise, gasovn, slide-out, vognene er nye og indregistreret i 2011 eller 2012 og ofte har Road Bear åbent for envejsleje i længere tid end Cruise America, hvis du vil rejse i sommermånederne. Hos Road Bear virker køleskabet på gas (og strøm, hvis muligt).

MyPlanet har helt sikkert en vogn der lige passer til dine ønsker og drømme om et motorhome i USA.

Du skal også være opmærksom på det mange rabatter der findes, hvis du skal leje et motorhome i USA. Klik ind på MyPlanets tilbudsside for motorhomes og se hvilke rabatter du kan få.

29 februar

SUPER billig motorhometur i USA

Er du på udkig efter en SUPER billig motorhometur i USA, så tjek dette tilbud fra MyPlanet/Apollo: Kør i april/maj/juni et fabriksnyt Apollo-motorhome vestpå. Fra Indiana (sydøst for Chicago) og til Denver, Las Vegas, Los Angeles eller San Francisco.

Vognene har udover det sædvanlige motorhome-standard udstyr også markise, TV/DVD, generator, bakkekamera og slide-out.

Du får: Flyrejse tur/retur, 1. nat på hotel, leje af motorhome i 10 dage (mulighed for tilkøb af flere dage), fri miles, udstyrspakker, intet envejsgebyr og VIP-forsikring med nul selvrisiko.

13 dage fra kr. 9.995.
Kan evt. forlænges med flere dage i motorhome eller nogle dage i ex. Las Vegas eller San Francisco.

Se mere på http://tinyurl.com/mypApollo


01 januar

Motorhomerejser i USA til spotpris

Du kan stadig nå det. Lej et motorhome i foråret 2012 i Canada eller USA til spotpris.
Du skal køre et splinternyt motorhome mod vest fra Chicago eller Toronto.
Bestil nu hos MyPlanet og få en drømmerejse til absolut favørpris.

17 dage fra kr. 8.300 Du får:
Flyrejse til USA: Danmark – Chicago og Los Angeles/San Francisco/Seattle/Denver/Salt Lake City/Newark/New York - Danmark eller fly Canada: Danmark - Toronto og Calgary/Vancouver - Danmark.
Første nat på hotel i Chicago i USA eller Toronto i Canada.
14 dages leje af motorhome inkl. forsikringer (mulighed for ekstra dage).
USA: 3.000 miles (4.800 km) / Canada: 5.000 km.
Gebyr for envejsleje.
2 personlige udstyrspakker (mulighed for at købe ekstra).
Udstyrspakke til motorhomet.

Klik og se mere hos MyPlanet.
Cruise America C25 motorhome på campingplads i det sydlige Utah.

25 november

Road Bear motorhomes i USA

Med 4 udlejningsdepoter i vest (San Francisco, Los Angeles, Las Vegas og Denver) og 2 i øst (New York) er Road Bear et godt alternativ til Cruise Americas mange stationer i USA. Alle Road Bears  motorhomes af meget fin standard og med mange ekstra faciliteter og alle vogne har eksempelvis markise. Det er en ting som bliver højt værdsat, hvis turen går til det sydvestlige USA i juli og august.

[Teksten er opdateret 20. juni 2015]

Alle Road Bear motorhomes har en V8/V10 motor med automatgear. Alle vogne er udstyret med AM/FM/CD afspiller, air condition i bil- og bo-del, 3 gasblus, mikroovn, gasovn, køleskab, fryser, køkkenvask, varmer, indvendig bruser, skylletoilet, håndvask, generator og markise.

C19-22 motorhome







Alle Road Bears C19-22 motorhomes er maks 2 år gamle. Der er sikkerhedsseler til 5 personer og sovepladser til 4 personer. Perfekt vognstørrelse til 2 voksne og 2 børn eller et par.

Størrelser
2,54 m - vognbredde uden spejle
3,40 m - vognhøjde incl. AC
2,08 m - stå højde

2,44 x 1,45 m seng / hems
2,03 x 1,42 m - seng / fast
1,83 x 0,91 m bord / bænk

210 l - benzintank
210 l - friskvandstank
106 l - spildevandstank / toilet og bad
83 l - spildevandstank / toilet

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

C23-26 motorhome

Alle Road Bears C26-28 motorhomes er maks 2 år gamle. Der er sikkerhedsseler til 6 personer og sovepladser til 5-6 personer. Perfekt vognstørrelse til 2 voksne og 3 børn eller 2 par.

Størrelser
2,54 m - vognbredde uden spejle
3,40 m - vognhøjde incl. AC
2,08 m - stå højde

2,44 x 1,45 m - seng / hems
1,58 x 0,61 m seng / sofa
1,78 x 1,19 m - seng / bord+bænk
2,03 x 1,42 m - seng / fast

210 l - benzintank
210 l - friskvandstank
106 l - spildevandstank / håndvask og bad
83 l - spildevandstank / toilet

 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

C27-30 motorhome med slide out



Alle Road Bears C27-30 motorhomes er maks 2 år gamle. Der er sikkerhedsseler til 7 personer og sovepladser til 6-7 personer. Perfekt vognstørrelse til 2 voksne og 4 børn eller to par.
Ekstra udstyr: TV med DVD og slide out.

Størrelser
2,54 m - vognbredde uden spejle
3,40 m - vognhøjde incl. AC
2,08 m - stå højde

2,44 x 1,45 m - seng / hems
1,88 x 1,12 m - seng / sofa
1,78 x 1,07 m - seng / bord+bænk
2,03 x 1,52 m - seng / fast

210 l - benzintank
210 l - friskvandstank
95 l - spildevandstank / håndvask og bad
110 l - spildevandstank / toilet

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

A30-32 motorhomebus med slide out




Alle Road Bears A30-32 motorhomebusser er maks 2 år gamle. Der er sikkerhedsseler til 6 personer og sovepladser til 4-6 personer. Perfekt vognstørrelse til 2 voksne og 2 børn eller et og par.
Ekstra udstyr: TV med DVD, slide out, udvendig bruser og kamera, når man skal bakke.

Størrelser2,54 m - vognbredde uden spejle
3,66 m - vognhøjde incl. AC
2,13 m - stå højde

1,85 x 1,22 m seng / hems
1,88 x 1,22 m - seng / sofa
1,78 x 1,07 m - seng / bord+bænk
2,03 x 1,52 m - seng / fast

300 l - benzintank
210 l - friskvandstank
167 l - spildevandstank / håndvask og bad
110 l - spildevandstank / toilet

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Vælg evt. alt inklusiv
Alt inklusiv priser hos Road Bear inkluderer forsikringer, fri km, personligt udstyr og køkkenudstyr, transport fra udvalgte hoteller til Road Bears udlejningsstationer og retur eller i lufthavnen.

Udstyr
Det personlige udstyr og køkkenudstyr til vognen består af dynetæppe, betræk, lagen, pude, pudebetræk, håndklæder og badehåndklæder, viskestykker, vaskeklude, køkkenrulle, kost, fejebakkesæt, spand, affaldsspand, lommelygte, tændstikker/gastænder, kegler til nivellering af vogn, glas, kopper, flade og dybe tallerkener, røre- og salatskåle, knive, gafler, skeer, teskeer, brødkniv, kogesæt, dåseåbner, proptrækker, skrællekniv, paletkniv, hul-og øseskeer, grillgaffel, piskeris, kaffemaskine, tekedel, dørslag, skærebrædt, plasticbeholdere og brødrister.

Hvor kan du begynde og slutte?
Seattle, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Denver, Orlando og New York.

Begynd i en by og slut i en anden
Det er mod et gebyr muligt at leje motorhomet i en by og aflevere det i en anden.

Klik her og kontakt MyPlanet for leje af Road Bear motorhome i USA.

18 september

Præsentationsvideo af Cruise America motorhome

OK. Du har besluttet dig for at tage på motorhomeferie i Canada og USA, men er lidt usikker omkring det praktiske i et motorhome. Se Cruise Canada/Cruise Americas motorhome orienterings video og du bliver lidt klogere på alt det praktiske ved en motorhome tur til Canada og USA. Hvis du lejer et Cruise Canada / Cruise America motorhome, så kan du have stor glæde af nedenstående præsentsationsvideo, der fortæller om udlevering af motorhomet på en Cruise Canada/Cruise America udlejningsstation og om hvordan et motorhome fra Cruise Canada / Cruise America fungerer.

24 juli

Leje af Road Bear motorhome i USA i 2012

Så har MyPlanet fået 2012 priserne for leje af Road Bear motorhome i det vestlige USA. Der er nogle ændringer i vogntyper, men generelt bliver vognene bedre og priserne lavere end i 2011 for disse super gode luksusmotorhomes.

Husk at Road Bears lavsæson fortsætter til 6. juli.





Klik her og se mere hos MyPlanet om de gode priser på leje af et Road Bear motorhome i USA.

12 april

? til motorhomeferie i Canada

Motorhome, camping, strøm, telefon, kørekort, færge, udstyr...
I forbindelse med foredrag høre jeg ofte de samme spørgsmål om ferie i motorhome i det vestlige Canada.

Nogle af de spørgsmål der går igen er... - og den seneste top 10 liste med motorhome spørgsmål er nedenstående


Hvordan med overnatning - hvordan finder vi campingpladser?
Skal vi bestille færger hjemmefra?
Skal jeg have et internationalt kørekort?
Hvilket udstyr er der i vognen?
Hvordan med strøm?
Hvordan med telefon og internet?
Hvad er Calgary Stampede?
Hvor finder vi gode vandreture?
Hvordan med nationalparkerne?
Skal vi bestille hvalsafari hjemme?

Allesammen yderst relevante spørgsmål i forbindelse med planlægning af en ferie i motorhome i det vestlige Canada.

Hvordan med overnatning. Hvordan finder vi campingpladser? Her på motorhomeblog.dk er der mange forslag til campingpladser og masser af links til hvordan du finder og bestiller campingpladser.

Skal vi bestille færger hjemmefra? Færgene fra fastlandet til Vancouver Island sejler hele tiden og igen, så det er ikke nødvendigt at bestille dem. Færgen mellem Prince Rupert og Port Hardy sejler kun hver anden dag hver vej, så her er vigtigt at bestille plads hjemmefra. Hellere i går end i mrogen.

Hvad med internationalt kørekort? Det er en god ide at gå på borgerservice og købe et internationalt kørerkort. Det koster 25-30 kr. og tager 1-4 dage. Det er ikke et erstatningskot, men et supplement til vores rigtige kørekort og fortæller på X forskellige sprog, hvad vores kørekort er gyldigt til. Husk at tage et pasfoto med.

Hvilket udstyr er der i vognen? Der er stor forskel om du har lejet en Go West vogn, hvor du får det hele og i meget fin kvalitet eller en Cruise Canada vogn,, hvor der ikke er så meget udstyr med.
Se her for udstyret i Cruise Canadas motorhomes.
Se her for udstyret i Go West motorhomes.

Hvordan med strøm? Canada har 110 volt og stikkene er to meget flade ben. Køb et adapter-stik

Hvordan med telefon og internet? Canada kører på et andet GSM-net end vi gør i Europa. De fleste nyere telefoner er Tri-band-telefoner og kan også bruges i Canada. Så er det et spørgsmål om dit abonnement understøtter brugen i Canada. Du kan overveje taletidskort løsninger, men skal du "kun" af sted i tre uger, så er det måske ikke nødvendigt. En god løsning er Skype. Et gratis program som gør det muligt, via internettet, at tale med dem derhjemme - helt gratis. De fleste private campingpaldser har internet, mens de offentlige paldser ikke har net. Der er internetcafeer i de fleste større byer. Du kan også tage på biblioteket eller café og så er der ofte trådløs net.

Hvordan med Calgary Stampede? Normalt den første hele uge af juli. I 2011 dog fra 8. - 17. juli. Calgary Stampede er ikke bare et kæmpe rodeo. Hvis du tager Roskilde Festivalen blander det med et rodeo, tilsætter et dyrskue og lidt landsbyagtig byfest, så har du Calgary Stampede. Calgary 800.000 indbyggere. Til Calgary Stampede kommer 800.000 turister til byen. Det er stort.
I 2012 fylder Calgary Stampede 100 år og finder sted fra 6.-15. juli 2012.

Hvor finder vi gode vandreture? Bøger, nettet, turistbureauer, gode kort som 1:100.000 kort fra GemTrek (købes i boghandler og souvenirshops).

Hvordan med nationalparkerne? Det kræver et pas - adgangskort - at benytte nationalparkerne. Du kan købe til en dag, få dage, en park. Skal du af sted i tre uger og besøge flere parker og i er en familie, så kan det ofte betale sig at købe et årspas til CA$ 135 for en familie. Køb det, når du kommer til den første national park i Canada.

Skal vi booke hvalsafari hjemme? YES. Jeg synes det er bedst at have styr på det vigtigste oplevelser, så du er sikker på en plads og kommer af sted på turen. Derudover skal der være plads til nogle spontane oplevelser.

God tur i motorhome rundt i det vestlige Canada.

19 marts

mitCANADA - rejser til Canada

Rejser kan kun gå et sted hen. Rigtige rejser er rejser til Canada og specielt rejser til det vestlige Canada. Ellers er det ikke rigtige rejser.

Siden jeg første gang i 1985 satte fod i Vancouver i det vestlige Canada har Canada været mit 2. hjem. Jeg elsker Canada. Denne lange kærlighed har jeg samlet på en hjemmeside www.mitCANADA.dk .

mitcanada - om Canada og rejser til Canada - 26 års erfaring samlet på en hjemmeside

Så klik ind på mitCANADA om Canada og mine rejser til Canada - måske bliver Canada ditCANADA.

13 februar

GPS giver bedre familieferier i motorhome

GPS'en er faktisk værktøj og en god hjælper til mange ting. Ikke kun til navigering og finde en bestemt adresse i en storby. GPS'en kan også bruges til familieunderholdning og skattejagt, når rejsen er i motorhome rundt i Canada og USA.

Brug GPS og find gemte "skattekister" i Canada og USA. Ungerne vil elsker det og vi voksne kan også godt blive grebet af skattekistefeber. Det kræver en GPS, et gratis login på www.geochaching.com og lysten til at opleve og bevæge sig. Find skatten og byt en ting fra skattekisten med en ting du har med (af samme eller højere værdi). På Geocahing.com kan du finde koordinater på skattekister over hele verden, føre logbog og logge dine fund.

Hvad er GEOchaching?


Der er mange skatte derude. Jeg har nedenfor nogle eksempler fra Goldstream Provincial Park på Vancouver Island og Stanley Park i Vancouver, begge British Columbia, men du kan finde GPS Geoskatte overalt i Canada.

Jeg har nedenfor nogle eksempeler fra Moab, Utah (Arches National Park)og San Simeon Sate Park og Highway 1 i Californien, men du kan finde GPS Geoskatte overalt i USA.

GEOcaching i Canada
GPS GPS "skattekister" gemt i Stanley Park, Vancouver, Canada.

GPS GPS "skattekister" gemt i Goldstream Provincial Park, Vancouver Island, British Columbia, Canada.

GEO caching i USAGPS GPS "skattekister" gemt i og omkring byen Moab i Utah - ikke langt fra Arches National Park, USA.

GPS GPS "skattekister" gemt i og omkring San Simeon State Park og highway 1 i Californien, USA.

GPS skattejagt er ikke forbeholdt rejser til Canada og USA. Du kan også gå på skattejagt i Danmark.
Det er også muligt at downloade Geocaching app til Iphone og Ipad.