Enestående natur for få dollars - Kap. 10 af min Canada bog: Canadisk Potlatch

»Through dense primeval forests, muskeg, burnt and fallen timber and along rough and steeply sloping hillsides, a constant flow of travel will demand a broad, well-ballasted motor road… this wonder trail will be world renowned.«
A. O. Wheeler, 1920.

Af sted. Vestpå. Vi blev ikke i Calgary længere tid, end det tog at få vores motorhome udleveret. Køretøjet var lejet hjemmefra. Det stod klar, da vi havde haft den obligatoriske overnatning inden vi kunne få det udleveret.

Vi kørte vest ud af byen. Ad Highway 1 Trans Canada. Vejen, der binder Canada sammen fra øst til vest. Det var sidst på eftermiddagen. Vi kørte mod solen. Det var oplivende. Alene det at være på vej mod nye eventyr gjorde os lykkelige og lettere berusede.

Til at begynde med lignede de første bjerge kun skygger, men som prærielandet gled forbi sidevinduerne, tog bjergene form i forruden. Bjergene blev skarpere i konturerne. Sneen på toppen kunne anes. Først så vi bjergene på distancen. Gradvis var vi i dem. Ingen pludselige overraskelser mens de langsomt slugte os.

Vi havde krydset Bow River to gange på vores vej fra Calgary, kørt gennem Stoney Indian Reserve og tilsluttet os masserne på vej mod Rocky Mountains og Icefields Parkway.

Som den primære landevej gennem de canadiske Rocky Mountains er Trans Canada en aorta for både besøgende til parken og den kommercielle transkontinentale lastbiltrafik. En farlig cocktail af langsomt kørende turister med øjnene på landskabet og lastbiler med en stram tidsplan.

17 kilometer efter vi var kørt ind i Banff National Park, kørte vi forbi Banff. Den ældste og største by i bjergparkerne, og den største by i en nordamerikansk nationalpark. Som en måde at promovere den nye transkontinentale jernbane på byggede Canadian Pacific Railways (CPR) i slutningen af 1800-tallet en række luksushoteller i Rocky Mountains. Et af dem var Banff Spring Hotel på sydsiden af Bow River. På nordsiden af floden skabtes Banff. Byen er opkaldt efter Banffshire i Skotland, hvor præsidenten for CPR George Stephan var født. Banff by er i dag smarte cafeer, souvenirs, designersmarte butikker med outdoorudstyr og fyldt med turister, men stadig en fantastisk og charmerende kulisse i bjergene.

Inden mørket havde opslugt bjergene kørte vi ad Bow Valley Parkway, der fra Banff til Lake Louise løber parallelt med Trans Canada. Denne strækning er kendt for, at dyrelivet står i vejkanten, og vi blev ikke skuffet. Tre kronhjorte af den største slags stod få meter fra vejen og solene sig i den sidste solstråle.

Tusmørket havde sænket sig, da vi ankom til campingpladsen ved Lake Louise, men stadig fornemmede vi en fantastisk setting med bjergene i baggrunden. Næste dag fortsatte vi turen ad verdens smukkeste vejstrækning, Icefields Parkway.

Indtil for 150 år siden var det kun nogle få pelsjægere og områdets oprindelige befolkning, der havde set disse majestætiske bjerge, vandfald og turkisgrønne søer. I dag er de bjergrige nationalparker yderst populær blandt turister og med god grund.

»Teddybear, bjørn, krammedyr, bamse, plys«, lød det fra min femårige datter bagerst i motorhomet. Vi var lige kørt ind på Icefields Parkway mellem Banff og Jasper.

»Ja, det er godt med dig«, tænkte jeg blot - jeg havde ikke set nogen bjørn, men min datter blev ved: »Bear, bear, bear - Winnie, Winnie, Winnie«.

Ihærdig, det var hun. Nu prøvede hun minsandten også på engelsk for at tiltrække sig min opmærksomhed og hentydede til en vis Winnie the Pooh - Peter Plys.

For at få ro, og i det mindste lade tvivlen komme hende til gode, kiggede jeg hurtigt i sidespejlet. Der fik jeg øje på et sort pelslignende væsen i baggrunden. Hun havde søreme ret! En lille sortbjørn var kommet frem. Jeg var kørt lige forbi bamsen. Af lutter benovelse over den storslåede bjergkulisse vi kørte imellem havde jeg ikke set, hvad der gik i vejkanten.

Godt at de friske unge øjne havde opdaget den lille bjørn. Jeg fik hurtigt drejet det 21 fods lange motorhome ind til siden. Jeg fandt kameraet frem samtidig med, at vi stille bakkede tættere på bjørnen, som stadig gik fredeligt i vejkanten, spiste græs og slikkede solskin.

Jeg tog nogle billeder. Enkelte bilister kørte forbi os og undrede sig over, hvad vi havde gang i. De havde ikke set bjørnen. Eller var mere vant til bjørne end os. Jeg tog flere billeder...

Ovenstående er første del af kapitel 10 "Enestående natur for få dollars", der fortsætter med mere om Icefields Parkway og de enestående canadiske Rocky Mountains.

KLIK HER og køb bogen Canadisk Potlatch til kr. 100 gennem MyPlanet Shop.

Læs resten af kapitel 10 og 23 andre historier fra Canada i min 252 sider bog om Canada: Canadisk Potlatch. Historier og oplevelser fra kyst til kyst. 24 historier om Canada baseret på mine rejseoplevelser.