Hvis du ønsker en familievenlig rejseoplevelse i storslået natur, så kan jeg varmt anbefale en motorhomrejse gennem det vestlige Canada. På rejser i motorhome gennem det vestlige Canada er det følgende som står i fokus: familiesamvær, natur, camping og selv bestemme, hvornår vi spiser ude.
En ferie i motorhome handler om selv at bestemme rute, tidsplan og hvor og hvornår vi spiser. Vi har hele tiden køleskab og toilet med, så det er nemt at klare de praktiske gøremål som er rammerne for en god ferie. Der er også tid til at hygge lidt ekstra på campingpladserne. Tid til at lave bål, læse og spille og ungerne elsker at lege i de uendelige canadiske skove. Vi har hele tiden de samme rammer og det gør ferien "nem". Det giver ekstra krafter til at suge til os af canadiske oplevelser.
Læs mere om mine rejser til Canada på to rejseblogs
http://www.rejsertilcanada.blogspot.com/ - om en alenetur i september. Bjergene er smukke med begyndende efterårsfarver. Der er færre turister og nyfalden sne når jeg kommer 2.000 meter over havet. For et par uden skolesøgende børn er september måned et perfekt tidspunkt at besøge Canada og Rocky Mountains.
http://www.motorhomerejsertilcanada.blogspot.com/ - familietur til Canada. Tre generationer udforsker og genopdager det smukke vestlige Canada. Turen er i juni og juli. Ruten går til Vancouver, Vancouver Island og de canadiske Rocky Mountains. Det meste af tiden foregår rejsen i to motorhomes.
Motorhome 26S model fra Go West (lejet gennem MyPlanet i Århus) på campingpladsen i Green Lake provinsparken i British Columbia.
2 kommentarer:
Hej Arne
De kiler du har under forhjulene er de nemme at finde i USA havde ikke held med at finde dem på sidste tur - men vil gerne have nogle på den her tur ;-)
/per
Hej Per.
Billedet er fra Canada og vognen er fra Go West, hvor der i prisen er inkluderet kiler.
Kiler eller som amerikanerne kalder dem "RV leveling blocks" eller "RV levelers" kan købes i motorhome udstyrsbutikker som ex. Camping World.
Her finder du deres butikker: http://www.campingworld.com/stores
Jeg har også hørt om nogle som købte deres kiler hos Walmart. De findes faktisk også på www.amazon.com
held og lykke med at finde kilerne
god tur, Arne
Send en kommentar