Årets første rigtige motorhomeforedrag holder jeg i Århus mandag den 25. januar kl. 18.00.
Jeg har mere end 20 gange besøgt Canada og USA. De seneste år har det været med familien, og turen har foregået i motorhome gennem Canada og USA.
Skal det være bil eller motorhome?
En ferie i motorhome handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og ruten. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, indtjekning og udpakning.
De seneste fem år 2005-2009 har vi holdt vi familieferie i motorhome. Jeg vil ud fra mine egne oplevelser i det vestlige Canada og vestlige USA og fortælle om fordelene ved at holde ferie i motorhome og hvad det koster. Foredraget varer 2 til 3 timer afhængig af antallet af spørgsmål
Klik her og se mere om tid og sted og for tilmelding.
KOA campingpladsen i Salt Lake City i Utah.
2 kommentarer:
Hej Arne.
Vi har været til et af dine foredrag og blev godt inspireret.
Vi skal afsted i en måned midt maj-midt juni og skal bruge de 21 dage i motorhome (start LAX- slut LAX).
Vi er 2 voksne og 3 børn (3-7-11) og vil gerne nå følgende:
- Las Vegas
- Grand Canyon
- Yosemite
- en del af "101" hjem til LA
....+ det vi kan hægte på undervejs
Vi er meget OBS på ikke at skulle køre alt for langt i snit men har heller ikke noget imod at have een eller 2 dage hvor vi lige "rykker".
Som udgangspunkt 2-3 nætter ved nationalparker mens et sted som Vegas kan klare sig med een.
Har hørt om en del af den gamle route 66 omkring Grand canyon/Vegas som en fantastisk tur også....
Kan du guide os lidt?
Mvh
Jesper & Kirstine
Hej Kirstine og Jesper.
I har jo helt klart det væsentligste med, så er det kun et spørgsmål om hvor mange andre gode sager I vil have oveni kurven.
Den optimale rute kunne være:
Los Angeles - #15 - Barstow - Ludlow - Route 66 over Amboy (kan vælges fra) - Essex - Needles - Kingman - Route 66 over Hackberry og Seligman til Williams - Grand Canyon NP - Page - Bryce Canyon NP - Zion NP - Las Vegas - Hoover Dam - Las Vegas - Death Valley NP - Yosemite NP - San Francisco - Salinas - Monterey - San Simeon - Solvang - Los Angeles (evt. slutte med Disneyland). Det er ifølge google maps 3.500 km plus det løse.
Jeg ville nok bruge de første to dage på at komme til Grand Canyon (godt 800 km) og så derefter tage den med ro - så begynder ferien rigtigt.
Hvis det bliver for presset og for mange km kan I vælge San Francisco og/eller Bryce/Zion fra. Køre fra Grand Canyon mod vest og nord over Hover Dam til Las Vegas og fra Yosemite direkte mod kysten.
Så bliver ruten 600 km + det løse kortere.
De bedste ferier er dem hvor man tør vælge fra og koncentrere sig om at få bedre oplevelser de steder man så besøger.
Håber det hjælper jer videre.
God tur. vh Arne
Send en kommentar