Hvordan skal vi pakke, når turen går til Canada og USA i maj, juli eller september? Det kan være svært at overskue, da der er store vejrmæssige udsving i de forskellige dele af de to store lande. Her er der hjælp at hente hos Wundergrounds Tripplanner.
På hjemmesiden www.wunderground.com er der en Tripplanner som er med til at forudsige hvordan vejret bliver i en given periode.
Utah i juli
I juli 2008 skulle vi til Utah og besøges Arches nationalparken. Vi vidste det ville blive varmt, men hvor varmt?
Jeg tjekkede med Wunderground og svaret blev: Der er 90% sandsynlighed for at det bliver mere end 32 grader varmt.
På campingpladsen i Arches er der ikke mulighed for at få strøm. OK, måske skulle vi overveje at bo på en KOA-campingplads i Moab, udenfor parken, hvor vi kunne få strøm og holde air-conditionen i gang om natten.
Vi droppede strømmen og valgte at bestille en plads på campingpladsen i Arches National Park. Vi ville være tæt på naturen og de unikke oplevelser i parken. Men vi foretog et valg og var forberedt på at det det ville blive varmt.
Banff i september
I september 2007 skulle jeg til de canadiske Rocky Mountains og hvordan skulle jeg pakke?Svaret jeg fik var, at der var
☺ 47% chance for mere end 16 grader. OK. Jeg skal have shorts med.
☺ 17% chance for at der bliver 0 grader. OK. Fleece, hue og handsker vil være en god ide.
☺ 56% chance for nedbør. OK. Min skaljakke skulle også med.
Det blev koldt om morgenen. Jeg vandrede dog i shorts i nyfalden sne på bjergsiderne, mens solen skinnede fra en skyfri blå himmel. Perfekt og jeg var forberedt.
Brug Wunderground og vær rigtigt klædt på til ferien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar