
24 februar
Hvor kan turen i motorhome gennem Canada og USA begynde?

09 februar
Er det svært at bestille campingpladser i Canada og USA?
Det kunne ikke være lettere...
Der findes flere "portalsider" for eksempelvis statslige campingpladser i USA.
Eksempelvis
http://www.recreation.gov/
og
http://www.reserveamerica.com/
Ellers er det nemt via GOOGLE muligt at finde specielle ønsker (provinsparker, statsparker, nationalparker, nationalskove, etc.) eller private campingpladser.

Jeg tjekkede statsparker i Washington State på http://www.parks.wa.gov/
Indtastede dato, søgte på kortet for parker og fandt Lincoln Park, nogle timer øst for Seattle. Der skal vi bo en nat. Tjekkede campingpladsen. Så super. Gode faciliteter. Græs, ned til vand og lige på vores rute. Perfekt.
08 februar
Skal du bestille campingpladser hjemmefra?
Et godt spørgsmål, der ikke har et enkelt svar. Mange ting spiller ind i overvejelserne.
Tunnel Mountain Campground ved Banff i Banff National Park, Alberta.
☺Campingplads til første og sidste nat i motorhomet kan altid være en god ide at bestille hjemmefra.
☺ Nætter omkring 1.juli (Canada Day) i Canada og 4. juli i USA og forlængede weekender omkring nationaldagene.
☺ I de store og populære nationalparker i højsæsonen - første uge af juli og seks uger frem. Yosemite nationalparken i Californien har 13 campingpladser og på de 7 kan der bestilles plads over nettet. Allerede nu er alle pladser udsolgt i juni, juli og august. Så i den periode er der kun at håbe på afbud eller en plads de 6 campingpladser, hvor det er først-til-mølle. Der er også campingpladser i nationalskovene som grænser som op til Yosemite.
☺ Hvis du vil overnatte i weekenden i provinsparker, statsparker, nationalskove og nationalparker i nærheden af støre byer i juli og august.
☺ Hvor meget is har du i maven?
☺ Vil du have styr på det hele og "bare" holde ferie?
☺ Ankommer du sent til campingpladserne?
☺ Hvornår vi du rejse, lav, mellem eller højsæson?
☺ Hvor i Canada og USA vil du rejse rundt?
☺ Har du et ambitiøst program og skal køre mange kilometer?
Overvejelser som er med til at afgøre hvor mange campingpladser du skal bestille hjemmefra.
28 januar
Hvor i Canada og USA kan du holde motorhomeferie?

Forslag 2: Begynd i New York eller Washington DC med nogle dage i byen uden motorhome (eventuelt med bil) og derefter fortsæt ferien i motorhome. Turen kan begynde i Boston, New York (Newark eller JFK), Philidelphia, Washington DC. New England og det nordøstlige USA er ekstra smuk i oktober, når efteråret begynder og de gule og rødgule farver slår igennem.
Forslag 3: Om de store søer. Begynd i Minneapolis eller Chicago, USA eller Toronto, Canada. Bedst i perioden juni til september.
Forslag 4: Arizona og Texas kan besøges hele året. Turen kan begynde i Houston, Phoenix eller Albuquerque. Der er en grund til at mange fra de nordlige stater "flygter" til området i vinterhalvåret.
Forslag 5: Det sydvestlige USA er det mest populære område at køre motorhome. Turen kan begynde i San Francisco, Los Angeles, Salt Lake City, Las Vegas, Phoenix eller Albuquerque. Kan gøres hele året, men bedst fra april til oktober.
Forslag 6: The Real America med cowboys, First Natuions og masser af dyr og enestående natur og bjerge. Turen kan begynde i Salt Lake City, Denver eller Seattle (et alternativ kunne være Calgary i Canada). Bedst fra slutningen af maj til oktober.
Forslag 7: Det nordvestlige USA (eventuelt kombineret med det vestlige Canada) oser af natur og med mange gode muligheder for camping. Turen kan begynde i Seattle, Portland og Salt Lake City (alternativt Calgary eller Vancouver).
Forslag 8: Det vestlige Canada er skabt til ferie i motorhome og naturen tager luften fra en igen og igen. Specielt nationalparkene Banff og Jasper står højt på manges liste. Turen kan begynde i Calgary eller Vancouver. Et godt alternativ er Seattle, hvortil det er muligt at flyve direkte med SAS fra København. Bedst fra slutningen af maj til slutningen af september.
Tur A (den lange tur på 32 dage rundt i British Columbia og de canadiske Rocky Mountains) og tur B (den korte tur på 19 dage, hvor vi kun var i de canadiske Rocky Mountains) er min families to seneste ture til det vestlige Canada og nordvestlige USA.
Alaska mangler og det er en klar fejl. Alaska er et fantastisk område at holde ferie i motorhome i. Delstaten har mange billige campingpladser og naturen taler for sig selv. Gode muligheder for fiskeri.
Det er bare at vælge og ikke mindst vælge fra og så bare komme af sted.
25 januar
Kør-selv? Ja, men bil eller motorhome
Du skal vælge motorhome, hvis du er til natur, gerne vil campere, sådan på den gode måde. Ikke noget med et fugtigt telt der skal slås på kl. 22. Nej, du kommer rullende ind på pladsen kl. 16 og alt er klart. Du skal bare tænde op i bålet og finde en budweiser eller et glas rødvin frem.
Det handler om frihed
Et motorhome giver frihed til selv at bestemme. En kørende, selvforsynende enhed med alle livets nødvendigheder og lidt til. En ferie i motorhome handler om frihed og uafhængighed. Frihed til at lade nysgerrigheden styre dagen og ruten. Frihed til selv at bestemme og være uafhængig af køreplaner, reservationer, sikkerhedstjek, indtjekning og udpakning.
24 januar
Hvad koster benzin, gas, etc.
Sådan et 25 fods motorhome elsker tankstationer, og hvert besøg kostede os godt 125 dollars. Det er godt at benzinen er så billig i Canada og USA. Tankene på de forskellige vogntyper rummer op til 200 liter.
Canada og USA i 2005
Vi kørte 4.791 km på 32 dage,
brugte 1.048 liter benzin til kr. 5.355.
Kr. 5 pr. liter – cirka 1 kr. per km.
Til overnatning brugte vi i gennemsnit kr. 105.
Canada i 2006
Vi kørte 2.680 km på 19 dage.
Vi havde en del bjergkørsel og brugte 606 liter benzin til kr. 3.200.
Kr. 1,20 pr. km var gennemsnitsprisen med en benzinpris på kr. 5,25 pr. liter (lig en canadisk dollar).
Til overnatning brugte vi i gennemsnit kr. 115.
Vi brugte til opvarmning af vand og komfuret 15,35 l gas (propane) til $9,95.
Så - NEJ, det var ikke dyrt.
23 januar
Lidt canadisk statistik om RV-ferie
● Den bedste grund for at tage på RV-ferie: Friheden til selv at bestemme.
● 7% af de canadiske husstande har en RV.
● Der er mere end en million RVs på de canadiske landeveje.
● 50% af canadiske RVs ejes af folk under 55 år.
● 43% af RV-familierne har børn.
● Canadiske studier viser, at det er muligt at spare op til 70% på en RV-ferie i forhold til en traditional ferie.
● Gennemsnitsprisen for en overnatning på en campingplads med fuld service (el, vand og afløb) er $25.
● 92% af RV-ejerne mener at det er den bedste måde at rejse med børn.
22 januar
Hvordan er Cruise Canada / America motorhomes?
Alle fire motorhometyper har servostyring, ABS-bremser, fartkontrol (cruise control), automat gear, gaskomfur, mikrobølgeovn, aircondition i både bil og hus-delen, AM/FM Radio m. CD-afspiller, køle/fryseskab, toilet/bad, generator (undtagen C25 i Canada) og tvillingehjul bagtil (ikke C19).
C19 Green


C19 Green - plads til 3
Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
20,5 / 76 Frisk vand
18 / 68 Gråt spildevand – vask og bad
17 / 64 Sort spildevand - toilet
40 / 151 Benzin (gas)
11 / 42 Gas (propane)
Sengemål (meter)
1,52x2,13 Hems
0,94x1,83 Bord & bænk
Ingen seng – bagerst
Ingen sofa
Udvendige mål (meter)
6,15 Længde
2,34 Bredde (uden spejle)
3,72 Højde (frihøjde)
C25

Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
35 / 132 Gråt spildevand – vask og bad
30 / 114 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
14 / 53 Gas (propane)
Sengemål (meter)
1,45x2,44 Hems
0,97x1,78 Bord & bænk
1,37x2,03 Seng – bagerst
Ingen sofa
Udvendige mål (ft., inch / meter)
25" / 7,6 Længde (til nærmeste fod)
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)
E27

Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
22 / 80 Gråt spildevand – vask og bad
22 / 80 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
12,2 / 45 Gas (propane)
Sengemål (meter)
1,68 x 2,29 Hems
0,97 x 1,73 Bord & bænk
1,52 x 1,88 Seng – bagerst
Udvendige mål på E27-vognen (ft., inch / meter)
28"5 / 8,66 Længde
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)
C30


Kapacitet (gallon / liter)
06 / 22 Vand varmer
40 / 151 Frisk vand
35 / 132 Gråt spildevand – vask og bad
30 / 114 Sort spildevand - toilet
55 / 208 Benzin (gas)
14 / 53 Gas (propane)
Sengemål (meter)
1,45x2,44 Hems
0,97x1,73 Bord & bænk
1,52x1,88 Seng – bagerst
1,06x1,72 Sofa
Udvendige mål (ft., inch / meter)
30" / 9,1 Længde (til nærmeste fod)
8"4 / 2,54 Bredde (uden spejle)
12" / 3,72 Højde (frihøjde)
Hvilket motorhome skal du vælge?
Hvis du har spørgsmål til hvilket motorhome der passer dine behov, så kontakt en rejsekonsulent fra MyPlanet eller kom til foredrag om ferie i motorhome i Canada og USA.
Er det er dyrt at holde ferie i motorhome?
Beslutningen er taget. Turen går til Canada og/eller USA. Ferien skal være en kør-selv-ferie.
Valget står mellem
bil, hoteller/moteller og spise ude
og
motorhome, bo på campingpladser og primært lave mad i motorhomet.
Det er min påstand og erfaring, at når I kommer hjem har I brugt det samme. Vælg rejseformen der passer til jer som typer og de oplevelser I gerne vil have med hjem. Omkostningen er den samme.