31 januar

Camping: Castle Mountain, Banff NP

Castle Mountain-bjerget i Banff nationalparken rejser sig som en italiensk bjerglandsby med bymur markant i landskabet. I den tætte fyrskov ved foden af bjerget ligger Castle Mountain campingpladsen mindre end en km fra Castle Mountain-krydset (Highway 1 og Highway 1A) på Bow Valley Parkway mellem Banff og Lake Louise.

Campingpladsen har 43 pladser og der er åben fra midt maj til begyndelsen af september. Der er en toiletbygning med koldt/varmt vand og skylletoiletter, men ikke brusere. En overnatning koster $21.50. Alle pladser ligger i tæt skov og anbefales kun til motorhomes op til 24 fod (vores var 25 fod og det gik fint). Alle pladser har bålsted og en bål-tilladelse koster $8.

Pladserne kan ikke reserveres og der er selv-registrering.


Vis stort kort
Google / GPS koordinater for Castle Mountain campingpladsen.
51.267715, -115.910525 / +51° 16' 3.77", -115° 54' 37.89"

30 januar

Camping: Lake Louise i Banff NP

I de canadiske Rocky Mountains og 58 km vest of Banff by ligger Lake Louise. Campingpladsen ligger 1 km fra Village of Lake Louise, hvor der er indkøbsmuligheder og 4 km fra Lake Louise-søen. Der er gode vandre- og cykelstier i området.

Campingpladsen har 189 pladser. På alle pladser er der el. Der er fællesfaciliteter med skylletoiletter og brusere. Der er sani-dump. Pladsen er åben året rundt. En overnatning koster 33$.

Fra begyndelsen af april er det muligt at bestille sommerens plads via www.pccamping.ca


Vis stort kort

Google maps / GPS koordinater på Lake Louise campingpladsen
51.409272, -116.171665 / +51° 24' 33.38", -116° 10' 17.99"

24 januar

Camping: Bryce Canyon National Park, Utah

Allerede i 1923 blev Bryce Canyon National Monument beskyttet og administreret af U.S. Forest Service. I 1928 blev parken officielt en nationalpark. Det skete for at bevare og beskytte det helt usædvanlig skønne område kendt for sine bizare klippeformationer og sandstøtter, der kaldes hoodoos.

Nationalparken ligger i 2.500 meters højde over havet og er lidt større end Rømø. Siden 1991 har besøgstallet for Bryce National Park ligget fast omkring 1 mio. om året. Juli og august er de travleste måneder.

Bryce Canyon bliver kaldt for lille Grand Canyon, da kløfterne her er mere tilgængelige end hos storebroren.

Plads A11, North-campingpladsen, Bryce Canyon National Park.

Bryce Canyon National Park har to campingpladser, North og Sunset, der begge ligger i nærheden af besøgscenteret. Begge pladser har skylletoiletter og drikkevand. I sommermånerne er der også vaskeri og brusere i forbindelse med købmandsbutikken. Ellers er der ingen faciliteter udover en betalings dump station ved North-campingpladsen. Begge pladser ligger i fyrtræsområde der giver lidt skygge.

Plads A11, North-campingpladsen, Bryce Canyon National Park.

En overnatning koster 15$. Det er muligt at bestille plads på www.reserveamerica.com


Vis stort kort

Indkørslen til North-campingpladsen har Google Maps / GPS koordinater:
37.634218, -112.173049 / +37° 38' 3.18", -112° 10' 22.98"

FILM: MyPlanet motorhomes i Canada og USA

MyPlanet udlejer fire forskellige Cruise motorhomes i Canada og USA.
I nedenstående film på to minutter kan du se en præsentation af vognene.

FILM


KLIK her og se mere om priser på leje af motorhomes i Canada og USA.

Det er billigere end I tror
Om I vælger [motorhome+campingpladser+spise i motorhomet] eller [bil+hoteller+spise ude], så har det koster det samme når I kommer hjem.

Vælg den rigtige rejseform til de typer I er og til de oplevelser I gerne vil have med hjem fra en tur til Canada eller USA.

10 januar

Motorhomerejse gennem det vestlige USA

USA-rejsen 2008 var en lang række af store oplevelser og eventyr. Med motorhomet var det nemt, det gav frihed og god komfort. Den perfekte familieferie. Vi var to voksne og to børn på seks og otte år. Rejsen bestod af tre dele.

1) Vi fløj til Seattle og havde to dage med bil, hvor vi kørte til Vancouver i Canada.
2) Tilbage i Seattle blev bilen afløst af et 25 fods motorhome, og i 26 døgn bragte de 300 hestekræfter os rundt i det vestlige USA – fra Everett, lidt nord for Seattle, og gennem Washington, Idaho, Montana, Wyoming, Utah, Nevada og Californien til Los Angeles.
3) Vi fløj fra Los Angeles til New York og havde fire dage i New York efterfulgt af tre dage i Washington DC, inden turen gik tilbage til Danmark.

Bryce Canyon National Park i Utah.

USA er fyldt med enestående natur, og meget af det bedste er samlet i nationalparkerne. Vi havde valgt at besøge fem af dem: Yellowstone, Grand Teton, Arches, Bryce og Zion. Parker, der indbyder til udendørsoplevelser, camping og ferie i motorhome.

Vi blev ført gennem disse fantastiske naturscener i det vestlige USA i et selvkørende sommerhus, så vi altid havde mad og toilet lige ved hånden. Ugen i New York og Washington DC var kronen på værket, men motorhomedelen var hovedværket og helt klart den bedste del af ferien. Læs mere på http://www.rejsertilusa.blogspot.com/

På vej gennem Utah.

Hvorfor vælger vi ferie i motorhome? Natur, camping, selvbestemmelse og samvær. Det er hvad ferie i motorhome handler om.

Yellowstone National Park i Wyoming.

Det østlige Washington State.

Er det dyrt at holde ferie i motorhome?
Vi kørte 4.860 km på 26 døgn. I gennemsnit kørte vi 187 km pr. dag. Vi brugte 1.129 liter benzin til 1.273 dollars. Med en kurs på 5 kr., var det kr. 6.365. Vi tankede benzin til priser mellem 4,099 og 4,399 dollars pr. gallon (3,785 liter) eller mellem kr. 5,40 og kr. 5,75 pr. liter. For aktuelle benzinpriser tjek http://www.gasbuddy.com/

Vi betalte 1.074 dollars for 26 overnatninger på 21 forskellige campingpladser. Med en kurs på 5 kroner for en amerikansk dollar, gav det kr. 5.370 eller 207 kr.pr. nat.

Så vores svar er: - NEJ, det er ikke dyrt.

08 januar

Camping + vandring: Wilcox i Jasper NP

Wilcox-campingpladsen ligger i godt 2.100 meter over havet lige på grænsen mellem Jasper og Banff nationalparkerne midt i de canadiske Rocky Mountains. Der er 108 km til Jasper by, men kun tre km til Columbia Icefield besøgscenteret og Athabasca-gletsjeren.


Wilcox er helt klart en af mine personlige farvoritter. Det er ikke muligt at reservere plads og betaling er i form af selvregistrering, så kontanter er nødvendigt.


Der er på campingpladsen plads til 46 enheder og det koster 16$ for en overnatning. Det koster ekstra hvis man også vil have en båltilladelse, hvor der også er brænde inkluderet. Alle pladser har bord/bænke og bålsted. Der er også sani-dump.

Området ved Wilcox har flere gode vandreture. Campingpladsen er udgangspunkt for stien til Wilcox Pass. 4,5 km hver vej og krævende med et niveauforskel på godt 300 meter. Seks km syd for Wilcox-campingpladsen ligger Parker Ridge vandrestien.

Parker Ridge-stien
Udgangspunkt: Parkeringsområde på sydvestsiden af Icefields Parkway.
Længde: 2,4 km / krævende.
Tid: 45 min. til en time hver vej.
Niveauforskel: 270 meter.
Max højde: 2.880 meter over havet.
Ruten til Parker Ridge stiger kraftigt i terrænet og ender i alpint engområde med udsigt til Castleguard Mtn., Saskatchewan-gletsjeren og den sydøstlige del af Columbia Icefield. Er der kun mulighed for et stop og en vandretur langs Icefields Parkway, så er Parker Ridge det bedste valg.


Vis stort kort

04 januar

Camping: Whistlers i Jasper NP

Whistlers-campingpladsen ligger ved highway 93 (Icefields Parkway) få kilometer syd for Jasper by i Jasper National Park i de canadiske Rocky Mountains.

Campingpladsen har plads til 781 enheder. Der er 77 pladser med fuld service (el-vand-afløb) og 100 med elektricitet. Resten er uden service. Der er skylle-toiletter, brusere og sani-dump. Det koster 28$ til 40$ for en overnatning.

Whistlers campingpladsen.

Klik på kortet for at det skal blive større.

03 januar

Camping: Robson Meadows, Mt. Robson PP

Mount Robson er det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Bjerget ligger i provinsparken af samme navn lige på grænsen mellem British Columbia og Alberta. I Mount Robson Provincial Park er der flere meget fine campingpladser.

"On every side the snowy heads of mighty hills crowded round, whilst, immediately behind us, a giant among giants, and immeasurably supreme, rose Robson's Peak".
Milton and Cheadle, 1865.

Mount Robson Provincial Park er den anden ældste provinspark i British Columbia og en sand juvel blandt parker i Canada. Med sine 3.954 meter er Mount Robson det højeste punkt i de canadiske rockies og står som et tårn over de lidt mindre høje bjergtoppe.

Vi var heldige. En af de få dage hvor Mt. Robson næsten er helt fri af skyerne.

Legepladsen.

Robson Meadows campingpladsen og området ved Mount Robson besøgscenter.

Robson Meadows er en blandt tre campingpladser i Mt. Robson Provincial Park. De to andre er Robson River og Lucerne. Vi valgte Robson Meadows, der har plads til 125 enheder under trædække i tæt skov.

Robson Meadows campingpladsen.

Tilsammen har de tre campingpladser plads til 125 + 19 + 36 motorhomes, hvoraf de 32 pladser kan reserveres. Resten er først til mølle. En overnatning koster 19$ for en plads.


Vis stort kort

Mount Robson Provincial Park tilbyder et utal af udendørsaktiviteter. Se mere om vandrestier og meget mere på BC Parks hjemmeside. Klik her.

02 januar

Camping: North Thompson River Provincial Park

North Thompson River Provincial Park ligger fem kilometer syd for Clearwater by i det centrale British Columbia og ikke langt fra Wells Gray Provincial Park. North Thompson River PP er 26 hektar og har en fin lille campingplads med plads til 61 enheder. Pladserne kan ikke reserveres.

På campingpladsen er der tørkloset og alle pladser har bålsted. Det er muligt at købe brænde i parken. Campingpladsen har en fin legeplads. Det koster 2$ at komme af med spildevand og en overnatning koster 15$ pr. plads.

Der er fire korte vandreture i parken: Northside Trail 1,1 km / 20 min.; Southside Trail 0,5 km / 10 min.; Campground Loop 1,2 km / 25 min. og Terrace Loop 1,3 km / 30 min.

Legepladsen på North Thompson Provincial Park campingpladsen.


Vis stort kort
North Thompson River Provincial Park campingpladsen ligger ved highway 5.

Se mere om North Thompson River Provincial Park i den lille pdf brochure.

01 januar

Hvorfor vælger vi ferie i motorhome?

Natur, camping, selvbestemmelse og samvær. Det er hvad ferie i motorhome handler om for min familie.

Natur
Motorhomeferie handler om at komme tæt på naturen. Have tid til at nyde og bruge naturen, men stadigvæk med et niveau af luksus, der ligger over campingferie i telt.

Campingliv
Motorhomeferie handler om tid på campingpladserne. Tid til campinglivet. Tid til at lave bål på skovcampingpladserne og tid til at bruge faciliteterne, når vi bor på de gode campingpladser med swimmingpools.

Spiser ude, når vi har lyst
Motorhomeferie handler om frihed til selv at bestemme, hvor vi spiser. I min familie spiser vi nok ude hver anden eller tredje dag, men gerne til frokost. Har vi haft en god lang dag ude i naturen, så spiller det ikke at skulle finde en restaurant og derefter vente en halv time på maden. Det er hverken godt for vores unger eller os forældre. Det giver ikke en god oplevelse. Det virker i hvert fald ikke i min familie. Vi vil selv bestemme, hvornår vi spise ude og hvor.

Familiesamvær
Det stærke krydderi ved en lang motorhomeferie er familiesamværet. Det at være sammen 24/7. Et tempo der tager hensyn til børnene. Det giver udfordringer, men også en uendelig række af gode oplevelser og minder, der luner gennem de kolde vinteraftener hjemme i Danmark. ”Kan I huske dengang, vi sad...”

Prisen
Det er ikke dyrt at holde ferie i motorhome. Tværtimod. Vi rejser gerne i eller omkring skolernes sommerferie.
Om vi vælger bil, hoteller/moteller og spiser ude eller motorhome, campingpladser og primært spiser i motorhomet, så har vi brugt det samme beløb, når vi er tilbage i Danmark.

Derfor motorhome
En nat i Banff National Park havde vi ikke fået vores førstevalg af campingplads. Vi fik ikke en plads ved Two Jack Lake, men oppe på Two Jack Main. Vi havde en hyggelig aften med bål og en god nats søvn, men vi ville jo gerne ned til søen. Om morgenen, inden morgenmaden, pakkede vi sammen og kørte de ti minutter til parkeringspladsen lige ved Two Jack Lake.

Ungerne blev sendt ud og lege. Femten minutter senere stod havregryn, mælk og kaffe på bordet i vores motorhome. Mens vi indtog morgenmaden nød vi udsigten til Two Jack Lake og bjergene i baggrunden. En oplevelse vi ikke kunne få på en kør-selv ferie i bil. Derfor vælger vi ferie i motorhome.

For os handler det om at vælge den rigtige ferieform. Til de typer vi er. Hvad det er for nogle oplevelser vi gerne vil have med hjem fra en tur til Canada og USA. Derfor vælger vi ferie i motorhome. Vi kører ikke køre mange kilometer. Vi vil gerne tæt på naturen, bruge tid på campingpladserne, havde tid sammen og selv bestemme hvornår vi spise ude. Derfor vælger vi i 2009 for 5. år i streg ferie i motorhome.

Kom til foredrag om ferie i motorhome i Canada og USA. Det sker hos MyPlanet i Århus og København. Klik her og læs mere.