18 oktober

Camping: Red Rock Canyon State Park, Californien

Camping i Red Rock Canyon State Park (ved highway 14) nord for Los Angeles er kun tilladt i Ricardo Campground. Pladsen ligger pakket ind mellem småbjerge og et dramatisk ørken og der er 50 primitive pladser. Der er drikkevand, tørklosetter, bålsteder og bord/bænke-sæt. Man skal selv have brænde med eller købe det hos park rangenen ved det lille besøgscenter. Der er ingen autocamper/motorhome faciliteter i form af el, vand eller afløb og den lille fælles dump station er midlertidig lukket.
autocamper/motorhome-camping i red rock canyon state park, californien, usaPladserne uddeles efter først-til-mølle. Det er pt. ikke muligt at bestille en plads online. En populær campingplads i weekender i foråret og efteråret.
autocamper/motorhome-camping i red rock canyon state park, californien, usaEn nat på campingpladsen i Red Rock Canyon State Park koster 25$ og dækker for en plads med et motorhome, en ekstra bil og op til otte personer. Der er en max længde på motorhomes på 30 fod.

Find selv en plads og klar selv registreringen ved en selvregistreringsstation. Der skal være stille mellem 22.00 og 06.00 og der må ikke bruges generatorer mellem kl. 20.00 til 10.00.


Vis Red Rock Canyon State Park på et større kort

17 oktober

Camping: Palms RV Resort, Bakersfield, Californien

Californien er fyldt med campingpladser. Der er alle former for campingpladser. Fra de 1-stjernede parkeringspladser over 2-3-stjernede naturcampingpladser, til 4-stjernede private campingpladser a la KOA og de 5-stjernede resorts, hvor campinglivet ikke længere er camping, men taget til et højere niveau.

Sommetider er det bare nødvendigt med en plads for en nat, hvor man er på vejen mellem to større attraktioner. Palms RV Resort i Bakersfield er en god "gennemgangsplads" for en nat.

Bakersfield ligger, hvor highway 99 møder highway 59 og ikke langt fra Interstate 5. I østkanten af byen og ikke langt fra highway 59 ligger flere campingpladser. Nogle ligger tæt ved landevejen og den jeg har valgt, Palms RV Resort ligger ikke ved landevejen, men ved jernbanen.

palms rv resort, autocamper og motorhome campingplads i californien på rejser til USAPalms RV Resort i Bakersfield er en fin plads for en nat og har alle de nødvendige faciliteter med el, vand og afløb. Der er fine fællesfaciliteter med toiletter og brusere. Der er swimmingpool og spa (opvarmet året rundt) og et mini-mini-marked, hvor du lige kan købe nogle småting. En overnatning koster ml. 27 og 35$. Det er ikke en KOA-plads, men viser du dit KOA-kort, så får du 10% rabat på prisen.

Klik her og se mere om Palms RV Resort i Bakersfield, Californien.


Vis Palms RV Resort Bakersfield på et større kort